Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - finans09a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.11.08.


Finansloven 2009 på plads med DF's fingeraftryk

Først ud på aftenen mandag den 10.11. kunne finansminister Lars Løkke Rasmussen stå frem for den ventende presse uden for ministeriets dør i Den røde Bygning og meddele at regeringen havde indgået forlig med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om finansloven for 2009.

Forhandlingerne havde trukket ud, fordi DF var blevet ved med at trække nye krav ud af ærmerne og smække dem på bordet med mere eller mindre skjulte trusler om at forlade forhandlingerne, hvis man ikke blev imødekommet. Taktikken førte bl.a. til at det kom til at fremgå af finanslovsaftalen at Jellingestenen skal sættes i stand så ingen der forlader Motorvej E45 og tager en afstikker til den lille landsby vest for Vejle i fremtiden kan være i tvivl om at det var Harald Blåtand der kristnede Danmark. Et helt igennem rimeligt krav fra DF's side, hvis det skal have nogen mening at bevare vore nationalklenodier, men som - ligesom de specifikke tilskud til Fregatten Jylland og Arbejdermuseet - objektivt set er en ren bagatel i et statsbudget på sammenlagt 600 mia danske kroner.

DF fik desuden udvirket at loven om udlændinges 'tålte ophold' i landet ville blive strammet lynhurtigt, således at den tuneser der er mistænkt for planer om at myrde Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard og derfor står til udvisning, men bare ikke kan udvises på grund af Tunesiens lovgivning ikke kan gå frit omkring her i landet.

Fingeraftryk på finansloven af denne art viser to ting. For det første at DF fortsat er en absolut nødvendig støtte til VK-regeringens økonomiske politik, og for det andet af tiderne nu har ændret sig så meget konjunkturmæssigt at DF på forhånd har været klar over at regeringen ikke ville kunnet imødekomme DF-krav der virkeligt ville koste noget. Jo, der var da også 100 mio kroner i tilskud til renovering af uhumske toiletter på skolerne, 100 mio til en bonuspulje til nedbringelse af sundhedsvæsenets ventelister og 100 mio til lægehelikoptere. Der blev desuden sat et loft på 3000 kr. på det beløb kommunerne må forlange om måneden i betaling for mad til pensionister. Og endelig skal nævnes en såkaldt 'tryghedspakke' til at effektivisere bekæmpelsen af kriminalitet blandt unge indvandrere - bl.a. ved videoovervågning af kriminalitetstruede områder og krav til kommunerne om mere effektiv indsats.

Men den største ændring på regeringens finanslovsforslag, nemlig de 850 mio kr. der afsættes til forbedring af politireformen med ansættelse af et par hundrede kontorfolk og uddannelse af tre hundrede ekstra politielever de næste to år, var allerede kommet på plads i et bredt forlig med S, SF, R og DF.

Så alt i alt kan det konstateres at DF's fingeraftryk ubestrideligt er sat på papiret så alle kan se dem og alle DF-vælgere kan være glade, men det rykker ikke ved billedet af finansloven som et stykke meget forsigtig videreførelse af regeringens hidtidige politik, hvor ikke engang en tiltrængt arbejdsmarkedsreform har kunnet komme med.



Selve forsigtigheden skal naturligvis ikke bebrejdes regeringen eller støttepartierne, eftersom det står klart at den økonomiske vækst er på vej ned i gear, som finansministeriet udtrykker det. "Vækstudsigterne i den internationale økonomi er aftaget og kan svækkes yderligere i kølvandet på den globale krise på finansmarkederne. Med det i forvejen høje aktivitetsniveau, overskud på betalingsbalancen og lav offentlig gæld er dansk økonomi i en god position til at rumme de udfordringer som den finansielle uro og vigende vækst i udlandet fører med sig", hedder det i ministeriets indledende bemærkninger til finansloven.

Og det anføres dernæst at "Samlet er der brug for en afbalanceret økonomisk politik, som understøtter fastkurspolitikken og bidrager til at det pengepolitiske rentespænd kan bringes ned til gavn for blandt andet det danske boligmarked. En ansvarlig økonomisk politik vil samtidig sikre, at der er finanspolitiske handlemuligheder, hvis den aktuelle svækkelse af verdensøkonomien skulle udvikle sig til en længerevarende lavkonjunktur, som også rammer Danmark."



Oppositionens finansordførere er naturligvis alt andet end begejstrede.

SF's Ole Sohn bestrider at kommunerne får flere penge til nedslidte skoler. Forligsparterne har vedtaget en pulje på 300 millioner kroner til særligt trængte kommuner og nedslidte toiletter. Men det afgørende er, at kommunernes samlede ramme for anlægsudgifter er strammet op, siger han. Der er derfor ikke tale om, at kommunerne bliver forgyldt. Der er knap nok tale om at holde status quo, så regeringen og Dansk Folkeparti oversælger helt vanvittigt det her resultat, udtaler han til DR-nyhederne.

Heller ikke socialdemokrater er tilfredse. Morten Bødskov mener ikke, at næste års finanslov giver svar på den kommende stigning i ledigheden, men til gengæld bryder med regeringens løfter om bedre velfærd. "Det er en finanslov, der er uden svar på den stigende ledighed, der venter danskerne de kommende år" siger han.

Og de Radikale kalder finansloven 'én lang lempelse'. Morten Helveg Petersen hævder at finanslovsaftalen er uden perspektiv. "Den er reduceret til et katalog med diverse udgifter. Det eneste, flertallet kan blive enige om, er at indgå en smal aftale og bruge en masse penge". Han kræver i stedet reformer.

Men det er jo i sig selv ganske beroligende for regeringen, at en for en eventuel alternativ regering ganske betydningsfuld del af oppositionen mener at finansloven er udtryk for at der bruges for mange penge, mens de to store oppositionspartier mener der bruges for få.



Kommunernes Landsforening hæfter sig ved at tryghedspakken kan komme til at koste kommunerne ikke-budgetterede penge, selvom de lige har lagt bugetter på grundlag af KL's aftale med regeringen.

Landbrugsrådet kalder det kortsigtet at der spares 50 mio kr. på Fødevareministeriets innovationspulje. Dansk Erhverv savner offentlige investeringer der kunne fastholde den danske økonomis styrke. Mens cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank mener at finansloven er ganske fornuftig set i forhold til finanskrisen. En stimulering af væksten i den danske økonomi på 0,3 procent finder han passende, for på den måde holder man hånden under økonomien. Den bliver stimuleret en lille smule mere, end den har været de seneste år, siger han, men understreger samtidigt at situationen hurtigt kan ændre sig.

Og det er netop hvad finansministeren selv mener finansloven tager højde for. Han udtrykker det på den måde at finansministeriet i sin kælder har gemt en række gode muligheder for indgreb, hvis udviklingen går skævt. Og disse muligheder har man først og fremmest kunne samle sammen i kraft af god økonomi og lav offentlig gæld.



Hvad der er ærgerligt er at det ikke lykkedes at komme igennem med en arbejdsmarkedsreform.

Regeringen ønskede at forkorte perioden for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse til to år mod de nuværende fire, men dette ville hverken socialdemokraterne eller DF gå med til uden samtidig forhøjelse af satserne. Dagpengeperiodens afkortning ville efter regeringens, arbejdsgivernes og økonomiske eksperters mening betyde større incitament for de arbejdsløse til at søge enten arbejde eller opkvalificering, men LO, S og DF mente afkortningen primært ville ramme dem der blev arbejdsløse og som ikke kunne skaffe sig arbejde - og dette ville efter alt at dømme i de kommende kriseår blive langt flere end i dag. Det kan der siges for og imod. Ulykken er at man ikke nåede at indføre afkortningen inden krisen satte ind, for nu er tiden forpasset, og dermed er dagpengesystemet låst alt for fast i yderligere mange år til stor skade for den danske konkurrencevne.

Fire år er ganske enkelt for længe at være arbejdsløs. Ingen kan holde sine faglige kvalifikationer ordentligt oppe i så lang en periode uden kontakt med arbejdslivet, og det er fortsat sådan at det både menneskeligt og samfundsmæssigt set bør betragtes som idealet at alle erhvervsegnede personer holdes aktive inden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i hele den erhvervsaktive alder. Der bliver - uanset de økonomiske konjunkturer - brug for flere kvalificerede fagfolk på arbejdsmarkedet i de kommende år, allerede af den grund at store årgange afløses af små årgange. Men viljen til politisk kompromis har åbenbart ikke været tilstrækkelig stor.



Det er i denne forbindelse blevet hævdet at finansminister Lars Løkke Rasmussen ikke har vist de allerstørste forhandlingsevner, og at han specielt har været for hurtigt til at koble socialdemokraterne af forhandlingerne. Der er næppe andet om snakken end at hans stil er vidt forskellig fra forgængeren Thor Pedersens stil, og at han af gode grunde endnu ikke har kunnet oparbejde samme fortrolighed mellem sig og oppositionspolitikerne som denne formåede og bevidst stræbte efter. Men Lars Løkke er en garvet politiker der kan sit håndværk, så når han på et tidspunkt under forhandlingerne kom til den vurdering at det var formålsløst at forhandle videre med socialdemokraterne, så kan det ikke udelukkes, at det skyldes en nøgtern konstatering af at viljen manglede hos socialdemokraterne. Disse er ikke alene bundet af hensyn til fagbevægelsens interesser, men kunne også se ud til at være bestemt af ubehagelige udsigter til at blive gjort ansvarlig for den kommende konjunkturnedgangs nærmest uundgåelige konsekvenser for beskæftigelsen. Vi har for øjeblikket en rekordlav arbejdsløshed som ikke kan undgå at stige den kommende tid. En moderat stigning er slet ikke nogen ulykke, da det vil gøre arbejdsløshedsgraden mere normal og lette presset på lønningerne. Men oppositionen vil råbe op hver eneste gang arbejdsløsheden stiger - uanset hvor meget eller hvorfor - og den vil kunne profitere på det. I dette lys skal den seneste tids verbale udfald mod regeringen og navnlig finanimisteren naturligvis ses.

Lars Løkke Rasmussen sidder sikkert på både sin stol og pengekisten i ministeriet, og som næstformand i Venstre er han også urørlig som fremtidig kandidat til statsministertaburetten. Regeringssamarbejdet med Dansk Folkeparti er fortsat i bedste gænge, og et valg er ikke sandsynligt de første to år. Dels skal den store Klimakonference i København til december 2009 føres igennem, dels kan en skattereform med lettelse af skat på arbejdsindtægter få en chance, dels vil finanskrisen gøre det bedst at udskyde valget længst muligt. Det skal blot afholdes senest november 2011. Og til den tid er det slet ikke sikkert Venstre skal stå for regeringsdannelsen!

Hvis Anders Fogh Rasmussen til den tid trækker sig som formand får Lars Løkke Rasmussen naturligvis chancen - og vil få de konservatives nye leder som konkurrent og formentlig Kristian Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis hovedforhandler. Men folketingsflertallet kan meget vel skifte. Det er kun sundt i et ægte demokrati - og desuden ligger det sådan at der er opbrud i alle rækker for øjeblikket.



Euroen er kommet ind i den aktuelle debat, fordi det har været nødvendigt for Nationalbanken at forhøje renten for at forsvare den danske krone mod spekulation. Renten er derfor blevet højere i Danmark end i eurolandene - og det har straks fået statsminister Anders Fogh Rasmussen til at ventilere tanken om en hurtig folkeafstemning om euroen. Det koster for tiden Danmark at stå uden for euroen, og det gør indtryk på mange euro-modstandere, selv i SF.

Men tanken om en euro-afstemning forekommer ikke særligt fornuftig. For det første er spekulationen mod den danske krone formentlig forbigående og dermed også det høje rentespænd til Den Europæiske Centralbanks rente. For det andet er spørgsmålet om EU's traktat fortsat uløst efter de irske nej til Lissabon-traktaten. Skal der stemmes om euroen inden traktat-spørgsmålet er løst og inden en ny traktat eventuelt skal forhandles og eventuelt sendes til folkeafstemning, risikerer regeringen at få flere til at stemme nej end hvis traktaten er kommet på plads. Og endelig gælder at SF trods intern uenighed om euroen fortsat ikke som parti betragtet siger ja til euroen. Det véd statsministeren, og han véd også at en euro-afstemning uden tilslutning fra SF bliver for risikabel. Derfor har han inviteret Villy Søvndal til en snak om problemet - og det er da i det mindste en fjer i hatten til SF-formanden. Det viser faktisk at denne bliver sværere og sværere at komme udenom i dansk politik.



Finanskrisen og den forestående lavkonjunktur vil over de næste to-tre år uden tvivl fuldstændigt ændre det politiske billede her i landet som i resten af verden.

Ingen kan i dag vide hvad krisen eller lavkonjunkturen ender med. Det netop indgåede forlig om finansloven for 2009 gør ingen forskel. Danmark er fortsat godt rustet til at imødegå følgerne af den internationale krise. Men mærke dem kommer vi til.

Valg tror jeg ikke på før tidligst om to år. Men tiden inden behøver ikke at blive en gold og opslidende skyttegravskrig som under 1. verdenskrig, hvis afslutning vi fejrer i dag og som kun blev optakten til tyve års økonomisk, politisk og kulturel krise i Europa, fordi ingen forstod hvad der foregik i sjælene hos almindelige mennesker.

Det er der også stor uvidenhed om i dag, men det var måske en idé at begynde at skaffe sig mere viden, mens tid er. Den er faktisk lige forhånden!

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

Finansministeriet
Aftaler om finansloven
Dansk Folkeparti



Relevante artikler på Jernesalt:

Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Kulturalismen kontra oplysningsidé  (11.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Bliver finanskrisen Det Store Tidehverv?  (30.9.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)

Finansloven 2008 i hus med DF og NA  (6.3.08.)
Finanslov og rettidig omhu?  (30.8.07.)
VK og DF enige om skatten  (4.9.07.)
Regeringens skatte- og velfærdsudspil 21.8.07  (23.8.07.)
Økonomien - et autonomt eller komplementært fænomen?  (3.4.07.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal