Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - facebook12a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.5.12.


Facebook på Nasdaq-børsen = 'Al magt til folket'?

Det i 2004 lancerede onlinebaserede sociale netværk og website Facebook er nu torsdag den 18. maj blevet børsnoteret som 'Facebook, Inc.' (NASDAQ: FB) og gik som sådant på Nasdaq-børsen med over 500 millioner aktier, i første omgang udbudt til professionelle investorer til en skønnet værdi på et sted mellem 200 og 240 kroner pr. aktie (eller et eller andet sted omkring kurs 38), men allerede dagen efter også til private investorer. Kursen er naturligvis usikker her i begyndelsen, ingen kan med nogen form for sikkerhed regne ud hvor meget aktierne er værd eller hvor meget de vil stige eller falde i den kommende tid [Facebook-aktien faldt allerede mandag den 21. til kurs 34]. Aktiers værdi er altid et spørgsmål om købereres og sælgeres forventninger. Men uanset hvordan det vil gå, betyder børsnoteringen at ejerne af virksomheden, Mark Zuckermann. Eduardo Saverin, Dustin Moskowitz og Chris Hughes samt flere ansatte er blevet milliardærer fra den ene dag til den anden.

Facebook, der har hovedsæde i Californien, har tæt på 900 millioner aktive brugere og regner med at passere den første milliard inden årets udgang. Omsætningen sidste år var 3,7 mia dollar - med et overskud på 1 mia - og 85 % af denne omsætning kommer fra reklamer, idet selve brugen af den sociale netværkstjeneste indtil videre er gratis. Ifølge flere analytikere kan det blive nødvendigt for Facebook at indføre en eller anden brugerbetaling - eller i hvert fald eksperimentere lidt med en sådan. Og det kan få negative konsekvender for tjenesten. Men det samme gælder omfanget af reklamer, for dette vil formentligt stige kraftigt fremover, og selvom mange brugere er ligeglade og bare abstraherer fra reklamerne, er der andre de generer. Visse store firmaer som General Motors har da også trukket sine reklamer ud af Facebook fordi de ikke har tilstrækkelig effekt.

I firmaets eget børsprojekt slår Mark Zuckerberg usikkerheden hen med en flot bemækning om at Facebook ikke bygger sin tjeneste op for at tjene penge, men tjener penge for at bygge tjenesten op!

En af de hidtidige effektive måder at bygge tjenesten op på er at forsyne siderne med en såkaldt 'Like'-knap, så man blot ved at trykke på denne kan viderebringe til sine 'venner' at man godt kan lide den pågældende hjemmeside (og/eller produkt/mening). Eksempelvis oplyser 'Kommunikationsforum' at 1,4 millioner brugere har give det danske firma Lego et 'Like', mens smykkefirmaet Pandora kommer ind på andenpladsen og Carlsberg på en 18. plads. Samme kilder påpeger at Facebook ikke har en 'Don't like'-funktion. Og det er nok ganske typisk.



Facebooks tjeneste som onlinebaseret socialt netværk og website ligger naturligvis i selve tilbudet om en nem og hurtig social kontakt der kan tiltrække utroligt mange mennesker, ikke mindst unge, ja, som kan gøre det livsnødvendigt for dem at være på, som en analytiker kalder det. Facebook er under alle omstændigheder den mest besøgte af sin slags på hele World Wide Web-nettet.

Ordet 'Facebook' refererer som bekendt til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende - altså en slags 'blå bog' for den enkelte campus. Og Facebook bliver især benyttet til at lægge billeder ud på nettet, som man på den måde uden besvær kan dele dem med venner og bekendte. Der skal efter sigende dagligt blive lagt 14 millioner billeder ud på Facebook.

Det var Mark Zuckerberg (f. 1984) der oprettede Facebook i februar 2004, mens han studerede på Harvard. I starten var der kun adgang for studerende med en college- eller universitets-e-mail-adresse. Siden er Facebook gjort tilgængelig for alle. Man kan vælge at indmelde sig i et eller flere netværk såsom skoler, arbejdspladser eller geografiske regioner. Siden giver brugerne mulighed for at samle sig i grupper og udveksle tekst og billeder, som man kan sætte på sin profilside. Samtidig kan man kommentere andres profiler ved at efterlade noter på deres sider. På Facebook kan anvendes diverse applikationer, fx quizzer, spil og filmanmeldelser. Applikationerne kan sendes til ens kontaktlistepersoner, og man kan sammenligne eventuelle resultater. Siden april 2008 har man desuden kunnet chatte med de venner, der er online.

Men det hører med til billedet at Facebook også er det mest blokerede website på arbejdspladser - som følge af at alt for mange mennesker bruger alt for megen tid på Facebook og de øvrige sociale medier og specielt lægger deres private data og meninger ud på nettet gennem Facebook. Firmaet modarbejder principielt 'hatespeech' på tjenesten, men kontrollerer ikke siderne.

Det helt store problem er alle de personlige data brugerne lægger ud på siderne og gør tilgængelige for hvem som helst, herunder altså også de mange virksomheder der gerne vil målrette deres reklamekampagner mere præcist. De kan på Facebook få ubegrænset adgang til oplysninger om brugernes vaner, livsstil og holdninger, herunder indkøbsvaner og favoritmusik. Og derfor har Facebook nu også specielle tjenester som kan rådgive virksomheder om hvordan de får mest muligt ud af det sociale netværk. Fra en sådan client partner lyder det, at Facebook netop er den platform i verden som er allerbedst til at sætte mund til mund-effekten i system. Og grunden er den simple at tjenesten er bygget op omkring den idé at budskaberne på Facebook kommer fra venner som man kan stole på!

Mere avanceret kan Facebook også bruges som en slags halvoffentlig 'salon', hvor en vært igangsætter en debat om bestemte emner og inviterer sine Facebook-venner til at deltage. Sådan bruger bl.a. sociologen Henrik Dahl nu tjenesten. Og det virker tilforladeligt og meningsfuldt for en forfatter, men det rykker ikke det generelle billede, at afhængighedsforholdet af Facebook i højere grad ligger i brugernes almene behovsmønster: Livsstilen blevet mere og mere overfladisk. Det folk ønsker og søger synes overvejende at være de uforpligtende og flygtige relationer, og netop dem får man gennem den såkaldte vennekreds på Facebook.

Det er ganske sigende for vores tid at fx politiske ledere kan prale af at de fx har 4000 venner på Facebook, for det vil jo kun sige at de gennem nettet har fået en overfladisk relation til 4000 mennesker, hvilket ikke har nogetsomhelst med egentlig venskab at gøre. Men fidusen fra Facebooks side er naturligvis at kalde det 'venner', og afhængighedsforholdet for brugernes vedkommende ligger naturligvis i at de kan bevare illusionen om mange venner og mange uforpligtende ord- og billedudvekslinger.



Mark Zuckerbergs hensigter med hele opbygningen af virksomheden og tjenesten kan diskuteres. Succes'en er sikkert kommet bag på ham og hans studiekammerater, ligesom den gjordet det for Bill Gates' eller Julian Assange's vedkommende. Og der er naturligvis intetsomhelst mærkeligt i at den slags kreative, initiativrige og højtbegavede mennesker udnytter successen med deres ideer til at opbygge store virksomheder og store formuer. Afgørende videnskabelige og teknologiske landvindinger bruges til at skabe globale samfundsforandringer samtidig med nyttige lokale arbejdspladser af den slags der netop efterspørges i krisetider. At der også via børserne skabes mere eller mindre abstrakte værdier der nok bevarer visse tråde til fysisk reale mennesker, bygninger og maskiner m.m., men ikke destomindre gennem aktiehandelens psykologiske mekanismer omkring forventninger der virker tilbage på priserne (det George Soros kalder 'refleksiviteten') bekræfter kun den risikable udvikling, at finansmarkedet er blevet et mere og mere uigennemskueligt transaktionsmarked.

Det må der naturligvis skrides ind over for ikke alene med politiske tiltag der forsøge at afbøde de værste virkninger, men også med uafhængige eksistentielle tiltag der kommer med den mere principielle kritik, og herunder forsøger at afsløre naiviteten og illusionerne blandt såvel almindelige mennesker, vælgere og forbrugere som kapital- og virksomhedsejere.

Når den kreative Mark Zuckerberg forud for børnsnoteringen af Facebook ligefrem i et langt brev til de potentielle investorer melder ud at projektet stadig er et idealistisk græsrodsprojekt (blot med millarder af dollar i banken) som stadigt kan medføre mere magt til folket, så må det siges ligeud at der her er tale om en farlig blanding af naivitet og demagogi. Han formulerer selv sin mission på denne måde: "Vi tror på at værktøjer der hjælper folk med at dele, kan skabe en mere ærlig og gennemsigtig dialog om regeringsfølelse, som kan medføre mere magt til folket, mere kontrol med embedsmænd og bedre løsninger på nogle af vor tids største problemer."

Og dette er der ubestrideligt et gran af sandhed i, men i samme øjeblik virksomheden går på børsen og får sin værdi opgjort til mange milliarder dollars, så skal man ikke tro at penge og forretning - business - ikke betyder noget og ikke undergraver idealismen. Tværtimod skal man være klar over at Zuckerberg og Facebook definitivt har mistet deres uskyld og er rykket over i den moderne kapitals og det moderne transaktionsmarkeds meget uigennenmskuelige og svært kontrollable, men uhyggeligt forførende magtstræb, der som alt andet magtstræb står i diametral modsætning til den frie og uafhængige åndsfaktor der er eksistensens grundlag.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Facebook's børsprojekt på Nasdaq
Facebook's homepage
Facebook ifølge Wikipedia (dansk)
Facebook ifølge Wikipedia (engelsk)
Wikipedia om Mark Zukerberg

'Kommunikationsforum'

The Facebook-project (kritisk website om projektet)
When Facebook first launched much of the academic world didn't know how to make sense of it. Some thought it was just another fad or an over-hyped phenomenon like Second Life. Initially very few people bothered to collect data or write critically about the social implications of the site, other than issues related to privacy. The Facebook Project came about as an answer to that gap in scholarship: information sharing between researchers interested in Facebook and related online communities. Now, the trend has almost reversed entirely, as throngs of students take to picking the site apart from every discipline and angle imaginable on a semesterly basis. Facebook has even sponsored fellowships for research themselves, and entire blogs and companies are dedicated to being aware of its undertakings. As this happened over the years this website drifted from being unique and cutting-edge to become just one of the many, albeit with a high rank in Google search returns. I leave it now as a record of what was (in 2006-2009) and as a limited portal.



Relevante artikler på Jernesalt:

Reality-tv fortegner virkeligheden   (9.5.11.)
Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)
Wikileaks kontra magthaverne  (26.10.10.)
Skal man bare svine sine modstandere til på Facebook?  (27.4.10.)
Blogs som narresutte  (21.10.09.)
Politiken mod Politiken - 125 års slag for oplysning og modernitet eller hvad?  (14.10.09.)
Mediedækning af krig og konflikt - kontra oplysning  (2.2.09.)
Mediedækningn af regeringens skatte- og velfærdsudspil 21.8.07  (23.8.07.)
Messerschmidt og BT's ubarmhjertige forfølgelse   (23.5.07.)
Khader og TV2's omgang med sandheden  (21.05.07.)
Dagbladene under pres  (19.4.07.)



At læse Jernesalt  (6.12.06.)
Eftertankens væsen og mening  (6.4.12.)
Weblogs og eksistenslogs  (7.8.06.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.) om bl.a. mediernes rolle i dannelsen
Er samfundet blevet selskabeligt?  Eller er dette bare en medieforskers postmodernistiske tese?
Politik og medier Er politikerne i det gennem-medialiserede samfund dømt til populisme?
Jyllands-Posten og Polen  Kritik af Jyllands-Postens dækning af pavebesøg i Polen
Regeringens medieudspil  (3.6.02.)



Den smalle retorik fejler - Naivitet og fordummelse i politik V  (17.3.11.)
Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV  (14.3.11.)
Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III  (10.3.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II   (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)

Samlet oversigt over artikelserien om retorik



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Medier
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal