utils prefix normal JERNESALT - egypten12a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.6.12.


Egyptens revolutionsproces sat i laveste gear

Først den 24.6. - med en uges forsinkelse - offentliggjorde den egyptiske valgkommission resultatet af anden runde af præsidentvalget den 17. juni idet kommissionen angiveligt ville sikre sig holdbare tal fra fintællingen. Der var næsten dødt løb mellem de to kandidater, den 61-årige formand for Friheds- og Retfærdighedspartiet Mohamed Morsi og den ældre Ahmed Shafik der var tidligere chef for luftvåbenet og den sidste premierminister under den afsatte præsident Mubarak og altså systemets mand. Det endelige resultat blev at Morsi vandt med 51,7 % af stemmerne, og det blev læst op i radio og fjernsyn af kommissionsformanden, men det tog ham 45 minutter at komme til tallene, som udløste euforisk begejstring hos de tusinder af tilhængere der havde slået sig ned på Tahrir-pladsen i Kairo og utålmodigt ventet på resultatet.

Forløsningen skyldtes helt naturligt at Morsi som kandidat for Det muslimske Broderskabs politiske sektion over for Shafik blev betragtet som revolutionens kandidat, og det ville givetvis have betydet voldsomme uroligheder i Kairo, hvis valgresultatet var faldet ud til Shafiks fordel. Klogeligt har Morsi straks lovet at være alle egypteres præsident - ja, der er udmeldinger om at han, stik imod sin tidligere mening om kvinder i politik, endog agter at udnævne en kristen kvinde til vicepræsident, men ikke alle er overbeviste om hans hensigter, heller ikke det militærråd med Mohamed Hussein Tantawi i spidsen der sidder urokkeligt på den militære magt i landet. Det opløste allerede før valget parlamentet, og på selve valgdagen indskrænkede det den kommende præsidents beføjelser og sikrede sig afgørende indflydelse på udformningen af landets nye forfatning.

Landets gamle militærjunta holder med andre ord fast på magten og kan godt siges med sine sidste træk at have begået et decideret militærkup, men det er ikke ensbetydende med at det egyptiske folks drøm om demokrati er fuldstændigt knust, for indskrænkningen af Det muslimske Broderskabs magt kan ses som en magtfuld forebyggelse af alle eventuelle forsøg på at udnytte præsidentposten til at indføre en islamisk stat. Militærjuntaen står - som Hosni Mubarak - for sekularisering, og da sekularisering er en reel forudsætning for egentlig demokratisering, vil det være vildledende at tale om at demokratiseringen er knust, den er derimod gjort til en længerevarende proces, hvis slutresultat ikke kan ses eller blot anes i dag.

Hvordan processen vil komme til at forløbe, afhænger både af militærrådets og den nye præsidents (og Broderskabets) vilje til reformer, herunder vilje til at få udarbejdet en forfatning der svarer til udfordringerne. Folkeviljen som sådan er langt fra slået ned, men den civile orden tillige med genskabelsen af en normalt fungerende økonomi søges opretholdt med udemokratiske metoder. Problemet er at militæret sidder solidt på økonomien - og derfor næppe vil acceptere reformer der går dets egne snævre interesser imod.



Der er næppe tvivl om at sporene fra det arabiske forår andre steder i regionen skræmmer magthaverne. Den etablerede magt ønsker ikke at slippe taget, så situationen risikerer at ende i et ukontrollabelt kaos, og det vil revolutioner i de fleste tilfælde gøre, hvis ikke de revolutionære er ordentlige organiserede, har klare og realisable mål og kan samarbejde indbyrdes. Helt galt går det naturligvis, hvis parterne slet ikke vil respektere eller imødekomme hinanden, men gladeligt accepterer en borgerkrig som det er sket i Syrien. En sådan er ødelæggende for ethvert land - og derfor er et styre der vil undgå den nødt til at balancere mellem rimelig civil orden og reformer. Men når den vindende part i det demokratiske spil - som nu i Egypten - er et muslimsk broderskab, må der også balanceres mellem reformer og en sekulær orden der forhindrer omdannelsen til en udemokratisk islamisk stat. Og det er lettere sagt end gjort, fordi broderskabet ud over at være muslimsk i sit ideologiske grundlag med hvad dertil hører af magtdrømme vitterligt også har organisationer og netværk der må betegnes som sociale i ordets bedste forstand.

Dette betyder at der de første mange år næppe kan tænkes reformer i Egypten uden om Det muslimske Broderskab, og derfor bliver det ikke vejen frem for militærrådet at reducere Mohamed Morsi til en rolle som håndlanger for deres egne interesser. Der skal da også have være ført hemmelige forhandlinger om en nærmere bestemt deling af magten. Det hævdes i den forbindelse at juntaen bevidst har holdt muligheden for at gøre Morsis modkandidat Ahmed Shafik til vinder af valget åben for at presse broderskabet mest muligt.

Det lyder alt andet end demokratisk, men det skal stedse huskes, at militærrådet for alt i verden vil undgå at sekulariseringen ophæves. Og i dette stykke støttes det af både det kristne mindretal (10 % af befolkningen) og den voksende del af den sekulære middelklasse. Der verserer rygter om at broderskabet skulle have planer om en decideret massakre mod de unge revolutionære. Det er og bliver rygter og konspirationsteorier, men de viser at de sekulære partier som al-Wafd og De Frie Egyptere virkeligt frygter islamismen og dens hang til indskrænkning af frihedsrettighederne. Som en talsmand for de sidstnævnte for nyligt udtalte, så tolererer brødrene ikke andres synspunkter. Og det er jo hvad der normalt kommer til at gælde hvor islamisterne får den absolutte magt. Man kan i den henseende næppe stole på Morsi der selv har siddet i fængsel under Mubarak for sine politiske holdninger, og nu som vinder af valget giver gyldne løfter, men fortsat er underordnet Det muslimske Broderskabs religiøse lederskab.

Men omvendt har kritikerne af de sekulære partier også en vigtig pointe, nemlig den at eypterne aldrig får forandring til det bedre, så længe de sekulære er "mere sekulære end de er demokratiske". Heldigvis er valget mellem sekularisering og demokratisering ikke et enten-eller. De to idealer må tværtimod gå hånd i hånd for at kunne lykkes fuldt ud. Og der ligger derfor på nuværende tidspunkt i processen en vis sikkerhed i militærrådets beslutning om at beholde tøjlerne. Også det er mere sekulært end demokratisk, men i og med at det ideelt set kan forebygge såvel kaos som en islamistisk overtagelse, må det nok regnes for det mindste onde for landet lige i øjeblikket.

Den revolutionære proces henimod en demokratisering må imidlertid ikke gå i stå.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Al Jazeera - english
Egypt State Information Service
January 25 Revolution



Relevante artikler på Jernesalt:

At være egypter på revolutionsdagen 11.2.11.  (12.2.11.)
Syrien nærmer sig borgerkrigen  (7.2.12.)
At være revolutionær - apropos oprøret i Egypten   (31.1.11.)
Status over året 2010  (31.12.10.)
Gaza - Israel - Verdensopinionen  (11.6.10.)
Det jødisk-muslimske grundproblem  (2.4.10.)
Status over året 2009  (31.12.09.)
Status over året 2008 - et år der endte i dyb krise  (30.12.08.)
Irakkrigens begrundelse - en strid om kejserens skæg  (6.10.08.)
Fred og fare - ifølge Sven Burmester  (19.7.07.)
Tony Blair's nye mission  (3.7.07.)
Mellemøstlig destruktivitet  (18.6.07.)
Det altødelæggende palæstinensiske had  (25.5.07.)
Nye Mellemøst-strategier  (02.5.07.)
Fred på jorden og krig i menneskene  (24.12.06.)

Barrack Obamas valgsejr betyder forandring i USA og hele verden  (5.11.08.)
Bush-doktrinen 2002  (22.9.02.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Mellemøsten
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal