utils prefix normal JERNESALT - designer

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.9.04.


Har Gud designet verden?

Eller er selve tanken et misbrug af gudsforestillingen?

Det chokerede den naturvidenskabelige verden at det respekterede naturvidenskabelige tidsskrift 'Proceedings of the Biological Society of Washington' den 28. august d.å. bragte en artikel om Intelligent Design-teorien der kort fortalt går ud på, at biologiske systemer er for komplekse til at den darwinistiske evolutionslære kan forklare alt, og at der må være en intelligens og en designer bag naturen og udviklingen.

Offentliggørelsen var tilsyneladende et blåt stempel på en meget kontroversiel teori, fordi tidsskriftet normalt sørger for en uvildig og fagligt grundig kvalitetskontrol, en såkaldt 'peer review', af sine artikler.

Men stemplet holdt kun en uges tid, så trak tidsskriftets bestyrelse artiklen tilbage, fordi det havde vist sig, at den redaktør der havde udvalgt kontrollanterne til den famøse artikel havde forbindelse til kredsene bag teorien om ID.

Hovedmændene bag teorien er biokemikeren Michael Behe, molekylærbiologen Jonathan Wells og matematikeren og filosoffen William Dembski.

Hovedargumentet synes at være den tilsyneladende intelligente opførsel som kan iagttages hos de såkaldte flageller, dvs bevægelsesorganer hos encellede organismer. Ifølge Behe er sådanne flageller irreducible komplekse systemer. Og hans pointe er, at flageller er for komplekse til at opstå i en enkelt mutation. Der må simpelthen være en designer bagved.



Herhjemme nåede Intelligent Design-teorien frem til medierne allerede den 23. august via teologen Jakob Wolfs bog 'Rosens råb - intelligent design i naturen, opgør med darwinismen' (Forlaget Anis) og en samtale om bogen i DR1's Deadline samme dag mellem Wolf og biologen Claus Emmeche. Sidstnævnte kan godt forene sin videnskab med troen på Gud, men afviser ID-teorien som et forsøg på at reducere Gud til en middelmådig arkitekt og i det hele taget bruge Gud i et område hvor han ikke hører hjemme.

Jakob Wolf har tidligere været på banen med bl.a. bøgerne 'Den skjulte Gud; om naturlig teologi' (Anis 2002) og 'Den farvede verden; om Goethes farvelære, Hans Lipps' fænomenologi og K.E. Løgstrups religionsfilosofi. (Munksgaard 1990). Alle viser Wolfs store interesse i at forene menneskets subjektive eksistensforståelse med objektiv naturvidenskab.

Tilhængerne af ID adskiller sig fra de såkaldte kreationister derved, at de ikke postulerer at Bibelens skabelsesberetning skal tages bogstaveligt, men at naturen derimod må anses for at være så kompleks, at der være en intelligens bagved. Det besynderlige er, at de på trods at dette må-ræsonnement ikke regner deres teori for en filosofisk eller religiøs fortolkning, men for en videnskabelig konklusion.

I Politiken har der været ført en diskussion mellem Jakob Wolf og biologen Jacobus Boomsma, som kan følges på Politiken.dk/videnskab. Her imødegår Boomsma bl.a. ID-teoretikernes påstand om at evolutionen ikke kan forklare selvorganisering, det fænomen at et system eller en organisme organiserer sig i mere komplekse strukturer. For det kan evolutionen udmærket i kraft af feedback-mekanismerne. Disse mekanismer er tilbagekoblingsmekanismer i processtyringer, hvor et senere trin i en proces virker tilbage på et tidligere trin og påvirker dettes aktivitet - positivt eller negativt.

Wolf på sin side afviser ikke den darwinistiske forklaringsmodel som videnskabelig arbejdshypotese, men anfægter at den udgør en overbevisende naturvidenskabelig totalforklaring på alle naturens fænomener.

Heroverfor hævder Boomsma det såkaldte sparsommelighedskriterium, at den hypotese der kræver færrest antagelser er den bedste i videnskaben. Og den naturvidenskabelige tolkning på livets udvikling er klart mere sparsommelig end alle andre. Den kræver kun tilfældige mutationer og naturlig selektion for biologisk tilpasning.



Striden mellem parterne vil uden tvivl fortsætte. Der er ingen udsigt til at de bliver enige, da deres grundpositioner simpelthen er fundamentalt uforenelige. Dette kan gøres op på følgende vis:



Den principielle adskillelse mellem eksistensforståelse og naturvidenskab indebærer at man ikke forveksler eller sammenblander de to vidt forskellige former for erkendelse. De har hver deres berettigelse, men kan ikke forenes i Ún og samme forståelsesramme.

Eksistensforståelsen er og bliver menneskets subjektive opfattelse af verden som et ordnet og meningsfuldt sted for eksistensen. Den bygger på opfattelsen af værdier og kvaliteter samt sammenhænge, som ikke kan gøres objektivt og videnskabeligt gældende, men ikke desto mindre er aldeles afgørende for hvert eneste menneskes eget liv, livskvalitet og følelse af at være hjemme i tilværelsen. En sådan eksistensforståelse er meget personlig - og derfor i vid udstrækning forskellig fra menneske til menneske. Forståelsen hænger nøje sammen med de psykiske grundprocesser og udvikles i tid længe før det objektive billede.

Det (natur-)videnskabelige verdensbillede er menneskets objektive opfattelse af universet og naturen, inkl. livet og mennesket, og bygger på nøgterne og uvildige iagttagelser og slutninger, systematisk opsamlet og ordnet gennem århundreder. Der er tale om en aldrig afsluttet, men til stadighed bedre og bedre tilnærmelse til sandheden. Det videnskabelige verdensbillede er principielt fælles for alle mennesker, men vil i praksis være forskelligt fra menneske til menneske og fra kultur til kultur - alt efter art og grad af oplysning. Dette verdensbillede bygger på de psykiske sekundærprocesser.



Forskellen mellem de to slags psykiske grundprocesser ligger i deres grad af stabilitet og intensitet.

Primærprocesserne er intense, men ustabile, og det gælder både følelser og tanker. Det er intensiteten der giver følelserne og tankerne deres eksistentielle værdi og kvalitet. Jo mere intense de er, jo mere vil de - positivt eller negativt - fylde i underbevidstheden, og jo mere vil de igen være med til at bestemme et menneskes subjektive vurderinger. Men de er ustabile i den forstand, at intensiteten ikke kan opretholdes ret længe ad gangen. Intensiteten er omvendt proportional med stabiliteten. Kunst, poesi og musik er ligesom al religion til syvende og sidst baseret på primærprocesser - både i den kreative og den oplevelsesmæssige proces.

Sekundærprocesserne er stabile, men relativt vage, og dette gælder ligeledes både følelser og tanker. Det er stabiliteten der giver følelserne og tankerne deres rationelle og objektive værdi og kvalitet. Jo mere stabile de er, jo mere vil de kunne anvendes i den rationelle tankes bestræbelser på at samle og ordne iagttagelser og erfaringer i stadigt større forståelsesrammer, i stadigt bedre logisk konsistens og i stadigt bedre sproglige nuancer. Al videnskab kan betragtes som den systematiske udnyttelse af sekundærprocesserne.



Naturvidenskaben har ingen anvendelse for gudsbegrebet, da den alene arbejder med at afdække årsagsforløb af hvad der sker i den iagttagelige og forsøgsegnede natur. Det er naturvidenskabeligt set uden betydning, at mange mennesker ikke kan acceptere uvidenheden eller usikkerheden med hensyn til universets oprindelse og udvikling eller livets opståen. Det hjælper ikke naturvidenskaben at postulere en gud, en intelligens eller en designer bag universet, for ingen af delene kan forklares eller er i sig selv en forklaring. De er alle blot benævnelser på den manglende forklaring eller folks uvidenskabelige krav på en forklaring.

Logiske gudsbeviser af den art Intelligent Design-teorien benytter er ikke bedre end de gamle filosofiske argumenter om at der være en første årsag til alle andre årsager, en igangsætter eller primus motor. Den slags er intet andet end spekulationer og postulater. Folk må tro på dem, hvis de har lyst. Men de gør ingen gavn i videnskaben.



Den moderne naturvidenskab, først og fremmest kvantemekanikken og de såkaldt kaosteorier (teorierne om komplekse systemer), har undergravet den gamle mekanistiske naturopfattelses tro på determinismen, dvs tro på at alt i tilværelsen og i universet sker efter samme ubønhørlige årsagslove som gælder i den mekaniske fysik. Tilfældigheden har fået en plads i naturerkendelsen i kraft af forståelsen for den statistiske sandsynligheds rolle i processerne.

I biologien kommer tilfældigheden ind i billedet via fænomenerne mutation og emergens. Der opstår i udviklingen helt nye, ikke før kendte fænomener i kraft af mutationer (genmutationer eller kromosommutationer) som ikke kan forklares med ydre årsager. Selve livets opståen må betragtes som en elementær og emergent kendsgerning, som ikke kan reduceres til simplere ting. Bevidstheden er ligeledes en elementær kendsgerning og et emergent fænomen. Og det samme gælder i menneskets verden sproget og samfundsdannelsen.



Der er imidlertid mange mennesker der har store problemer med at acceptere sandsynlighed, tilfældighed og emergens. De kræver forklaring på alt - og accepterer kun simple årsagsforklaringer som ægte forklaringer.

Også komplementaritetssynspunktet forekommer mange mennesker uforståeligt eller uacceptabelt. Stillet over for uforenelige logiske modsætninger kræver de fleste mennesker, at kun en af de givne modsætninger er acceptabel. At to logiske modsætninger kan være uforenelige, fordi vores logik er sådan indrettet at vi automatisk foretrækker et enten-eller, falder mange for brystet. Ja, mange reagerer som bekendt voldsomt hvis de udsættes for modsigelser, eller med dyb indre uro hvis de stilles over for logiske modsigelser der ikke umiddelbart kan opløses. Heraf kommer megen fundamentalistisk tro på, at kun Út synspunkt i en sag kan være rigtigt.



Men i virkeligheden er selve vort dagligsprog fyldt med ord og begreber der angiver vaghed, usikkerhed, sandsynlighed, tvivl og forbehold, og som vi anvender når vi mere eller mindre nødtvunget må indrømme umuligheden af at træffe en entydig afgørelse eller vurdering.

Dagligsproget er netop til forskel fra de specialiserede fagsprog vagt i sine begreber - og tilstræber ikke som fagsprogene en stadig mere præcis definition af begreberne. Faktisk beror dagligsprogets utrolige smidighed og stabilitet netop på at ordenes og begrebernes vaghed og tvetydighed opretholdes.

Derfor vil ethvert forsøg på at stramme dagligsprogets definitioner til entydighed ende med det resultat at stabiliteten går fløjten. Og det er nu engang stabiliteten der sikrer dagligsprogets enestående anvendelighed til at sikre kommunikationen mellem mange forskellige mennesker, mange forskellige fag og mange forskellige ismer, ideologier og religiøse opfattelser.



Gudsforestillingerne hører med til dagligsprogets grundforestillinger og har gjort det fra de ældste historiske tider. De er ikke bevidste konstruktioner (påhit eller teorier) af den menneskelige rationalitet, men tværtimod ufrivillige dannelser i den menneskelige bevidsthed. De er arketypiske forestillinger og som sådanne en del af den kollektive bevidsthed og dermed fælles tankegods for alle - uanset køn, alder, intelligens, uddannelse, race, kultur og religion.

Principiel benægtelse af alle gudsforestillinger er derfor til syvende og sidst altid en principiel afvisning af dagligsprogets forrang for specialsprogene gennem den nævnte store stabilitet og store vaghed.

Konkret kan afvisning af bestemte gudsforestillinger derimod være særdeles fornuftig, hvis de pågældende gudsforestillinger tages for andet end det de er, nemlig arketypiske forestillinger. Og netop i al bogstavelig eller fundamentalistisk bibel- eller koran-opfattelse er dette tilfældet. Derfor opstod også striden i 1800-tallet mellem en dogmatisk kirkelig kristendom og den darwinistiske udviklingslære.

Ved at fortolke bibelens skabelsesberetning bogstaveligt stillede kirken sig ikke alene i fundamental og uholdbar modstrid med naturvidenskaben, men svigtede også en eksistentielt givtig og fornuftig mytologisk opfattelse af skabelsesberetningerne.

Og ved fejlagtigt at tage selve gudsopfattelsen som udtryk for bogstavelige naturvidenskabelige udsagn tabte kirken enhver mulighed for at forstå og acceptere den moderne opfattelse af Guds død (Nietzsche), skønt denne i virkeligheden kun betød, at den gamle bogstaveligt opfattede gud var død og umulig at opretholde for forstandige mennesker.

Det er i vor tid ikke alene de nævnte kreationister og tilhængere af Intelligent Design-teorien der gør kirkens gamle reaktionære holdning til deres egen, men også en mand som Thorkil Grosbøll. Han afviser - som alle forstandige mennesker - udtrykkeligt troen på en gud med hvidt skæg der sidder oppe i skyerne og trækker i trådene. Men han afviser også - og det tilsyneladende helt ubevidst - alle fornuftige forestillinger om gud som arketypisk og derfor uudryddelig forestilling.



Men det er en alvorlig fejl, ikke alene set ud fra kirkens synspunkt, men først og fremmest set ud fra et alment religiøst synspunkt. At den danske folkekirke har problemer er indlysende, og den vil givetvis blive tvunget til på et eller andet tidspunkt at gøre noget alvorligt ved dem, dvs tage dem op til fordomsfri drøftelse - også på erkendelsesteoretisk og psykologisk plan. Men værre er, at kulturen og folkelivet lider under den manglende religiøse bevidsthed i tiden. Dette ses både af den store religiøse søgen uden om kirken og af konfrontationen med den påtrængende islam.

Skal denne situation ændres til det bedre, er det nødvendigt med en ny sekularisering, dvs en sekularisering der til forskel fra den gamle ikke går på en verdsliggørelse der i realiteten sætter religiøse forestillinger uden for normaliteten, men som tværtimod fastholder dem som uundværlige i eksistensforståelsen.

Denne form for sekularisering går helt og holdent ind for naturvidenskabens uafhængighed af den religiøse eksistensforståelse såvel som for demokratiets principielle adskillelse mellem politik og religion. Men til gengæld går den også helt og holdent ind for en dyb psykologisk forståelse af dagligsproget og af forskellen mellem naturvidenskab og eksistensforståelse.

Til den eksistentielle og mytologiske forståelse af tilværelsen hører skabelsesberetninger og dermed de arketypiske forestillinger om en skabende gud. Derimod er enhver tanke om en designer-gud fremmed for mytologien, fordi den indebærer en analogi til den mekaniske verden. Tanken er også fuldstændig fremmed for nøgtern videnskab.



Henvisninger:

Artikel om

De psykiske grundprocesser

om   Mytologi

om   Den komplementær helhedsrealisme

og om   Naturen som fundamental værdi

Men se også artiklerne om   Eksistens  og   Sekularisering

samt hele   Værdimanifestet



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion    Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal