Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - buddhasveje

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.6.11.


Buddhas veje ifølge Peter Elsass

Det er ikke hvert år at en dansk psykologiprofessor forklædt som filmfotograf opsøger tibetanske munke og lærere på øde steder i det nordligste Indien for lære buddhismen at kende indefra, men det er hvad professor i psykologi ved Københavns Universitet, dr.med. Peter Elsass har gjort med både takt og følsomhed og nødvendig humor. Da han ved slutningen af sin rejse præsenterer en lama og sin egen vejleder for et spørgeskema der er oversat til deres sprog, som han ikke selv forstår, fremkalder det særligt på et enkelt punkt stor moro. Han spørger hvad det er der er så morsomt - og får forklaret at de finder det helt vanvittigt at det fremgår, at buddhisterne så at sige skulle være i stand til at være opmærksomme på at være uopmærksomme. De gentager ordene flere gange - og kommer hver gang til at grine. For det lyder jo helt skørt - eller også er det dybsindigt, som Elsass' egen vejleder venligst udlægger det.

Under alle omstændigheder bekræfter det Peter Elsass' egen konklusion, at den buddhistiske lære er vanskelig at forklare med vestlige begreber. Men han går altså ikke af vejen for forsøget. Og det ligner ham godt nok.

Elsass har aldrig været bleg for at orientere sig uden for sit fags snævre grænser, og han har derfor både skrevet bøger og lavet film om andre kulturer, bl.a. i samarbejde med etnologer. Han har bogstaveligt talt foretaget feltstudier af andre folk - og har også udforsket det psykiske liv i samarbejde med teaterfolk. Han er formand for Dansk Psykologisk Forenings Selskab for Psykoterapi og har som praktiserende psykoterapeut også brugt teknikker som går ud over de gænse metoder og som han har lært af en af de to grinende buddhistiske lamaer ved navn Karma Lhundup. Han må derfor siges at have rimeligt gode forudsætninger for at introducere buddhistisk filosofi og psykologi for vesterlændinge således som han nu har gjort med bogen "Buddhas veje". Den er vedlagt en dokumentarfilm, som Elsass selv har optaget på rejse til det nordlige Indien sammen med sin lærer.

Den udmærkede, 50 minutter lange film 'Buddhas veje' har været viset på DR2 og skal her behandles nærmere, fordi den gennem samtaler med tibetanske mestre dels afslører karakteristiske træk ved buddhismen, dels meget klart påviser forskellen mellem buddhistisk og vestlig psykologi, og dels røber forskerens egne begrænsninger som akademisk uddannet psykolog, der til syvende og sidst aldrig kommer bag det umiddelbart gådefulde ved den buddhistiske tankegang.

Udgangspunktet for Peter Elsass' forskning i buddhismen er selve den stigende interesse for meditation og 'mindfulness' (en særlig form for opmærksomhedstræning) som han som sundhedspsykolog og klinisk psykolog har konstateret her i Vesten - bl.a. som middel mod stress - og som han også sagtens kan se noget positivt i, men alligevel mener ligger for langt fra vestlig tankegang. Det er jeg slet ikke uenig i, men jeg finder nu der er vægtigere grunde til at holde den buddhistiske filosofi og levevis lidt på afstand end den rent erkendelsesmæssige.



Det er velkendt at buddhismens vej til 'vækkelse' eller 'oplysthed' er meget lig mystikernes, idet den fører til gennemskuelsen af den synlige verden som en illusion. Mennesket frigøres fra illusionerne ved at finde ind til sit inderste selv gennem meditation og bøn. Dertil kræves årelang træning og isolering fra andre mennesker - enten ved at søge ensomheden i bjerghuler eller lignende eller ved at indgå i den strenge disciplin i klostre og templer. Buddhismen har nonne- og munkeordnener med hierarkisk opbygning, og den har hellige tekster med fortolkninger der lægger op til studier såvel som udenadslæren og uendelige gentagelser, men den har ingen guder og adskiller sig derved ret markant fra andre verdensreligioner.

Formålet med den gode ensomhed eller afsondring er at befri sig for 'verdens bedrag' eller hvad der opfattes som en bedragerisk tilknytning til de verdslige fristelser og ad den vej udvikle positive følelser for andre mennesker. Først ved at finde sig selv eller forholde sig til sit selv, kan man forholde sig til andre, som en nonne forklarer. Dertil tjener netop de uendelige bønner, om fx barmhjertighed.



De tibetanske lamaer kan betragtes som buddhistiske psykologer - og terapien består ikke i som i vestlig terapi at styrke jeget og dets relationer til andre mennesker, men tværtimod i at sætte sig ud over jeget og dets kropslighed og tilbøjeligheder. Man hugger billedligt talt kroppen i stykker og dermed alt der er forbundet med problemer (ja, man serverer bagefter den ituhuggede krop for sine medmennesker), for det er underforstået at alle problemer skyldes tilknytningen til kroppen. Derfor kan en terapeut under samtalerne også hævde den tilsyneladende paradoksale påstand, at den bedste healing er at opgive al healing.

Man skal skaffe sig af med sine problemer for at komme til sig selv - og dermed vil man nå den egentlige mening til tilværelsen. Man befrier sig for alle illusioner, alt blændværk, som alle befinder sig i vore egen snævre, kropsbundne psyke, i vores egne fejlforestillinger.

Meditationen tjener netop det formål at finde frem til 'den rene bevidsthed', som en kvindelig buddhist forsøger at forklare. Det vil sige at opleve det fulde nærvær i nuet, hvad der i en vis forstand kan opfattes som en tomhed i den normale psyke, men i buddhistisk tankegang er det samme som klarhed eller oplysthed. Der skelnes altså skarpt og konsekvent mellem den snævre, kropsrelaterede bevidsthed eller psyke og den rene bevidsthed.

I et særligt tempel blev vesterlandske begyndere optrænet i 'mindfulness' der i Vesten som regel blot indebærer at man lærer at acceptere sine negative tanker, men som af de viderekomne kun betragtes som et redskab der kan føre videre. Den bør nemlig kombineres med en egentlig etik, dvs med positive følelser for andre. Elsass er prinicpielt positivt indstillet for tankegangen, men finder generelt at den medmenneskelige side af sagen svækkes af buddhisternes behov for at trække sig tilbage i isolation af den ene eller anden art.



En af de ting ved buddhismen der også støder de fleste versterlændinge, inkl. Peter Elsass selv, er den meget strenge disciplin i de store klostre, hvor alt er bygget op i en hierarkisk orden, og hvor de uendelige bønner, de uendelige recitationer af de samme tekster er sat i system. Det fremgår ikke af Elsass' film at klostrene og deres munke og nonner i realiteten lever af tiggeri - og derfor negativt kan ses som snylterforetagender. Men det hører med i billedet - tillige med hele den grusomme historie om kinesernes voldsomme undertrykkelse af de tibetanske munke og nonner efter kommunisternes magtovertagelse - og især efter den såkaldte 'kulturrevolution' i 1966. Kommunisterne toleredede ikke andres livsformer - og slet ikke mennesker der havde opmærksomheden rettet mod alt andet end magt. Men de tibetanske buddhister viste deres store styrke ved at kunne modstå undertrykkelsen og torturen i kraft af deres lære og indarbejdede bønspraksis.

Men en større anstødssten ved buddhismen turde dog nok være reinkarnationstankegangen og den dertil hørende udvælgelse af lamaer eller buddhaer. Peter Elsass viser os optagelser fra den rituelle indsættelse i et kloster af en syvårig dreng som var blevet 'genkendt' som lama, og af sin familie blev overladt til klostret (DR2 viste en dokumentarfilm herom efter Elsass' film). Vi så drengen sidde uroligt og kigge sig omkring, klø sig, gabe og tjatte drilsk til en ældre tjener der fulgte ham neden for podiet. Men det centrale var den biologiske fars accept af at drengen blev taget fra familien, fordi han mentalt eller bevidsthedsmæssigt har en anden far - og også selv bevidsthedsmæssigt kan være far til en voksen mand. For bevidstheden er ikke individuel, men så at sige evig. Den tager form i et konkret menneske og kan derfor reinkarnere gang på gang, også i form af en lama, en buddha eller 'opvakt'.

Her var det tydeligt at Peter Elsass måtte melde pas. Reinkarnationstanken passer ikke ind i normal vestlig psykologi - og Elsass forsøgte ikke og havde ikke forudsætninger for at finde nogen som helst forklaring på den buddhistiske overtro.



For undertegnede er der ikke noget særligt gådefuldt ved buddhismen eller andre former for mystik og meditationspraksis. Og det skyldes, at jeg finder dem alle relativt let forklarlige og forståelige ved hjælp af begrebet det kollektivt ubevidste og sondringen mellem de to slags psykiske grundprocesser.

Det har i årtusinder været normal menneskelige erfaring at skelne mellem personlig bevidsthed og overpersonlig eller kollektiv bevidsthed (i gamle dage altid kaldt 'det åndelige', og det er først moderne naturvidenskab og naturvidenskabeligt orienteret psykologi der har slået forståelsen i stykker ved så at sige at placere den kollektive bevidsthed eller underbevidsthed i det overnaturlige, skønt det er det tidligste og mest selvfølgelige erfaringsgrundlag for alle mennesker.

Der er ingen grund til her at diske op med hele den elementære viden om denne erfaring som foreligger. Blot skal nævnes, at mennesket fødes med psykiske grundprocesser som er kendetegnet af total mangel på sproglige sondringer og derfor også stærk erfaring af helhed, enhed og sammenhæng, mens alle begreber, sondringer og logiske slutninger først kommer til med sprogets indlæring. Alle mennesker fødes også med drømme og forestillinger som går langt ud over det personlige og som kun kan forklares som resultat af eksistensen af kollektive forestillinger som på en eller anden måde må foreligge som en fælles kilde som alle etablerer og opretholder føling med inden det personlige bevidsthedsliv sættes i gang. Alt menneskeligt sjæleliv og alt menneskeligt åndsliv beror på eksistensen af et fælles felt af kollektive forestillinger som uafladeligt leverer input til individet, også når den individuelle bevidsthed sover. Men det skal understreges at erfaringen af denne føling med det kollektive bevidsthed eller underbevidsthed udelukkende er mulig gennem intuition og introspektion og altså ikke kan ske middelbart gennem naturvidenskabelige målinger, metoder og eksperimenter. Selve begrebet om det kollektivt ubevidste vil derfor forblive hypotetisk i naturvidenskabelig forstand. Men den umiddelbare føling med fænomenet er dagligdags erfaring for alle mennesker.



Forståelsen af de psykiske grundprocesser fører til en simpel sondring mellem 'jeget' og 'totalpsyken'. Det sidste forstået som det kollektive felt af forestillinger som alle trækker på og som i kraft af sin oprindelse før sproglige sondringer giver en grundliggende helheds- eller enhedserfaring, som igen livet igennem vil stå som den dybeste erfaring af mening et menneske overhovedet kan få. "Helheden er vort inderste jeg", som Grønbech så rammende formulerede det. 'Jeget' derimod er det snævre jeg som opbygges af individuelle erfaringer ved hjælp af de psykiske sekundærprocesser og alle deres begreber og sondringer samt alle erfaringer fra det praktiske liv og dets tilpasningsmekanismer.

Ud fra disse sondringer bliver det intet mystisk i at skelne mellem den individuelle bevidsthed, som er bundet til den personlige krop og sansning, og den overpersonlige, kollektive eller 'evige' bevidsthed som er og forbliver kilden til al intuition og kreativitet. Og der er intet mystisk i meditationsteknikker der hjælper individet med at opretholde størst mulig healende føling med det kollektivt ubevidste og undgå at blive bundet for stærkt ind i det praktiske livs ofte stressgivende krav om tilpasning. Der er heller ingen selvmodsigelse i at det er muligt at blive opmærksom på det at holde sig uopmærksom. For det er en for mennesket ejendommelig evne til 'dobbeltrettet opmærksomhed' som ligger i at jeget gennem bestemt træning kan nå hen til i en vis tid at iagttage totalpsykens helhed og åbenhed. Teknikken indebærer en så stærk kanalisering af den psykiske energi at den kan føre til intens oplevelse af helheden, præget af lys og klarhed.



Ud fra forståelsen af det kollektivt ubevidstes funktion er der intet mystisk i reinkarnationsoplevelser som sådanne. Man skal blot gøre sig fuldstændigt klart, at det ikke er den individuelle bevidsthed der genfødes i ny skikkelse den ene gang efter den anden, men derimod de kollektive, arketypiske forestillinger der af grunde vi ikke kan gennemskue manifesterer sig i den individuelle psyke på en så intens måde, at denne naivt opfatter det som oplevelsen af at have levet i en anden skikkelse tidligere.

Reinkarnationsoplevelser af denne stærke art skal tages alvorligt som udtryk for ejendommeligheder i den individuelle psyke som der skal tages stilling til, fordi de hænger sammen med den psykiske udvikling og eventuelle psykiske konflikter. Men de kan ikke tages som beviser for at man har levet før eller at mennesket bliver ved med at reinkarnere i stadigt nye skikkelser gennem årtusinder. Buddhismens tro på genfødsler af særligt udvalgte personer (lamaer, buddhaer) skal ses i samme lys. Der er intet bevis for at et individ går igen, men gode grunde til at antage, at enkelte mennesker fødes som særligt 'oplyste'. Det bør også nævnes at buddhismen adskiller sig fra hinduisme ved ikke at forfalde til en deterministiske karmaopfattelse (at et menneskes handlinger helt og holdent bestemmer dets fremtidige udvikling), men tværtimod lærer at den enkelte gennem personlig træning kan nå frigøre sig for falske forestillinger og negative indstillinger.



Det springende punkt i bedømmelse af buddhismen er og bliver dog den generelle buddhistiske lære om verden som en illusion eller et bedrag. Den er jo i fundamental modstrid med almindelig vestlig (europæisk) opfattelse af en temmelig solid og urokkelig virkelighed der primært konstitueres af de faste fysiske genstande i den ydre verden, men sekundært også af individernes bundethed til en krop. Da også europæerne fra tidernes morgen har oplevet en forskel mellem den ydre, sanselige verden og den indre, åndelige verden har der i Vesten været filosoffer og mystikere der har hævdet at den ydre verden var en illusion eller en skyggeverden (Platon). Eller man har forsøgt sig med en neutral to-regimentelære, der siger at den ydre og den indre verden eksisterer hver for sig og helt uafhængigt af hinanden.

Sandheden er at den ydre, sanselige verden er en solid kendsgerning som intet menneske kan benægte hvis det vil tilpasse sig denne verden i praksis. Den indre, åndelige verden er også en solid empirisk kendsgerning, som heller intet menneske kommer udenom, al den stund det livet igennem trækker på det kollektivt ubevidstes erfaring og ville miste al intution og kreativitet hvis det ikke var tilfældet. Hertil kommer imidlertid det helt afgørende erkendelsesteoretiske forhold, at uden de fysiske genstandes fakticitet, så var der intet grundlag for dannelsen af genstandsbevidsthed i mennesker og dyr - og derfor heller intet grundlag for dannelsen af den efterfølgende menneskelige jegbevidsthed og alle de begreber, sondringer og logik som hører til de sekundære psykiske processer, som er betingelse for al realitetstestning. Med andre ord: uden fysiske genstande i den ydre verden, ingen opbygning af den indre verden i de enkelte individer og derfor heller ingen forestillinger om den ydre verden endsige forestillinger om den ydre verdens eventuelle illusion.

Dette betyder ikke at det er muligt at afgøre om det materielle er mere grundliggende end det åndelige og energetiske - begge er lige uundværlige - men derimod at det materielle er forudsætningen for opbygningen af den menneskelige bevidsthed og derfor alt andet end en illusion. Når buddhister og mystikere bliver ved at hævde at den ydre verden er et sansebedrag, skyldes det ikke alene en logisk fejlslutning, men også det forhold at de gerne vil opretholde det fra moders liv medfødte billede af eksistensen som en fredelig og harmonisk tilstand af lutter lykke og velvære. Billedet går igen i alle forestillinger om det fuldkomne samfund, de såkaldte utopier. Men det er og bliver en drømmeforestilling.

Afsluttende vil jeg om Peter Elsass's film og forskning sige, at det er yderst tiltalende at en akademiker der er uddannet som videnskabelig psykolog overhovedet tager etnologi og religion alvorligt og begiver sig ud på en seriøs udforskning. Hans bog om 'Sundhedspsykologi' viser at han er fuldstændigt klar over den principielle forskel mellem humaniora og naturvidenskab og de problemstillinger der knytter sig til inddragelse af kvalitative forestillinger i forskningen. Men filmen om 'Buddhas veje' afslører desværre en meget udtalt begrænsning i synsfeltet. For Peter Elsass er åbenlyst ikke klar over, at der gives nyttige begreber inden for dybdepsykologi og religionsforskning som kan tjene til at kaste afslørende lys over fænomener som buddhisme, mystik og alle verdslige forestillinger om det fuldkomne samfund.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Peter Elsass' hjemmeside
med CV og oversigt over udgivelser.

Film og litteratur:

"Buddhas veje", film af Peter Elsass om buddhistisk psykologi, lavet i samarbejde med buddhistisk lama. Vist på DR2 den 14.6.11. (50 min)

Peter Elsass: Buddhas veje. En introduktion til buddhistisk psykologi. (Dansk Psykologisk forlag. 2011)
Peter Elsass: Sundhedspsykologi. (Gyldendal. 1992)



Relevante artikler på Jernesalt:

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Er der en særlig psykisk energi?  (15.7.07.)
At være et jeg eller et selv, det er spørgsmålet  (22.2.11.)
At være metafysiker er en tvivlsom affære   (26.1.11.)



'Jernesalts 2009-filosofi' med kapitler om bl.a.:
-  Verdensbilledet 2009
-  Livet
-  Mennesket
-  Sjælen
-  Sproget
-  Samfundet



Religion som emergent fænomen i biologien  (24.12.09.)
Åndelige strømninger i det 19. årh. ifølge Vilh. Grønbech  (28.05.08.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski  (23.04.08.)

Den tredje vej til religionsanskuelse  uden om ensporet teologi og distancerende videnskab
Jeg-relativisering, historie og kristendom  (27.5.07.)
Jes Bertelsen om buddhistisk psykologi
Kan alle vore forestillinger dekonstrueres?  (25.04.08.)
Mytologi  (2.8.02.)
Myte ord og billede  (13.7.02.)



Artikler om Psykologi
Artikler om Religion



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal