Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - banke

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.1.13. (Ugebrev 2)

Banke undsagt af Venstre

Kampen om at få borgmesteren i Fredericia Thomas Banke afsat efter at han har mistet kommunalbestyrelsesflertallets tillid udviklede sig på få dage til en af de mest groteske politiske farcer der er set, ikke fordi der er noget særligt usædvanligt i at en borgmester der havner i medicinmisbrug og iøvrigt har problemer mellem at skelne sine personlige udgifter fra borgmestrenes officielle får sået tvivl om sine evner til at leve op til forpligtelser og evner, men fordi han ikke forstod at den vanvittige Peter Brixtofte-sag i Farum for nogle år siden lod det være lysende klart, at folkestyret ikke kan tolerere en borgmester eller anden ledende person på højt officielt plan der lader hånt om de folkevalgte personer der har valgt ham. Banke var sygemeldt fra 14. december til 9. januar på grund af sit medicinmisbrug, men han fik allerede den 17. december et mistillidsvotum fra et enigt byråd på grund af sin letsindige omgang med penge, kreditkort og bilag.

Venstre-manden Thomas Banke har siddet i Fredericia kommunalbestyrelse siden 2005 og var kun 27 år da han i 2009 blev valgt som borgmester og detroniserede den daværende socialdemokratiske borgmester i en by der havde haft socialdemokratisk ledelse i 96 år. Banke var tidligere formand for Venstres ungdom, var kendt for at gå ind for fri hash, men regnedes for et meget stort politisk talent der spåedes stor fremtid i sit parti. Han betegnedes af nogen som 'Venstres vidunderdreng'. Og det er måske ikke den allerheldigste betegnelse, for dem har der været nogle kedelige eksempler på. Han er som Peter Brixtofte ultraliberalist - og det forlød dagen før hans tilbagetræden at han skulle være på vej over i Liberal Alliance, men dette skyndte Anders Samuelsen sig lynhurtigt at dementere. Liberal Alliance skal ikke nyde noget af medlemmer der har sager løbende med en kommunalbestyrelse. Men Banke nåede at få et skulderklap af Brixtofte der roste ham for sit mod til at gå imod et flertal i kommunalbestyrelsen. Brixtofte er altså ikke selv blevet det fjerneste klogere af sin sag.



Balladen i Fredericia har hurtigt givet anledning til kritik af selve styrelsesloven for kommuner og regioner, der hidtil har fastholdt det princip at en borgmester, når han først er valgt, ikke kan afsættes fra sin post i valgperioden, medmindre han mister sin valgbarhed gennem en regulær dom for lovovertrædelser. En borgmester kan med andre ord ikke - som fx en minister - afsættes alene på grundlag af et mistillidsvotum. Det var ulykken i Farum, hvor Peter Brixtofte i årevis ignorerede flertallets mistillid til ham og oven i købet misbrugte sin stilling til at forhindre oppositionen i at få den aktindsigt i bevillingerne der kunne give beviser for hans økonomiske manipulationer. Det var i hans tilfælde oplagt at dømmekraften var ødelagt af alkoholmisbrug, og at han efterhånden kom til at lide af en psykisk inflation og et forfølgelsesvanvid der trodsede enhver mulighed for at tale manden til fornuft og få ham til at indse at han måtte trække sig. Jf. artiklen Brixtofte - en nar eller en tragedie? fra 11.4.07.

Det er naturligvis altid et problem at en borgmester, minister eller statsminister får et alkoholproblem eller et andet misbrugsproblem. Kan det holdes inden for grænser der gør det muligt at begrænse skaderne og holde det skjult for offentligheden, kan det accepteres. Det skete med ingen ringere end statsministrene Thorvald Stauning og Viggo Kampmann samt udenrigminister Per Hækkerup, vel at mærke med pressens stiltiende accept. Men fører misbruget til længerevarende embedsforsømmelse eller sygemelding, og ændrer tiderne sig så pressen hellere end gerne går efter skandaler, så bliver det et særligt problem for kommunalbestyrelsers vedkommende, at flertallet ikke kan afsætte borgmesteren, men hænger på ham valgperioden ud. Det har lige været nær ved at ske i Hvidovre kommune, hvis borgmester i 2012 blev ved at sygemelde sig på grund af alkoholmisbrug uden at ville tage konsekvensen af det og gå af. Her gik han først, da han fik konstateret uhelbredelig kræft. Og det er uheldigt, fordi ingen kommune kan være tjent med en decidereret alkoholiker som borgmester.



I Thomas Bankes tilfælde drejer det sig om medicinmisbrug i forbindelse med noget så simpelt som morfin i forbindelse med en længere tandbehandling, og det burde man selvfølgelig i en kort periode kunne se gennem fingre med, men ikke hvis misbruget trækker ud og iøvrigt forbindes med en uorden i bilag og manglende skelnen mellem personlige udgifter og embedsudgifter. Og misbruget trak netop ud så længe, at den tidligere borgmester offentligt konstaterede at Bankes øjne "trillede rundt i hovedet på ham", og at han "talte i øst og vest".

Problemet i Bankes tilfælde synes nøjagtigt som i Peter Brixtoftes tilfælde på psykologisk plan at være kædet meget uheldigt sammen med inflatorisk selvovervurdering der sætter den sunde fornuft ud af kraft så den ikke kan se at det lysende talent begynder at hæve sig op over det byråd der har valgt ham og den partigruppe han tilhører. Det skal dog tilføjes at Banke i hvert fald i korte øjeblikke synes at have været på vej ned på jorden, men at han som type er en fighter der ikke vil give op. Han var endnu torsdag formiddag på vej med tog til København for at give interviews til medierne, men vendte om da han erfarede at Venstres formand, fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykkeligt havde undsagt ham over for pressen efter et gruppemøde i Venstre. Herefter så Banke at spillet var ude. Han bebudede en pressekonference sidst på eftermiddagen og meldte her at han trak sig som borgmester. Han vurderede at det var skadeligt for både Fredericia by og partiet Venstre om han blev, fordi det med den fokus der var blevet på hans person ville være umuligt at diskutere politik i byrådet.

Banke forbliver dog i byrådet og i partiet, men på de to dage der gik inden han traf sin definitive beslutning fik hele den danske befolkning indblik i en pinlig splittelse i Venstre i Fredericia mellem flertallet i byrådet og flertallet i lokalbestyrelsen. Fire medlemmer af byrådsgruppen ekskluderede bogmesteren af partiet (hvad de ikke har nogen beføjelse til; de kan alene ekskludere ham af gruppen). Bestyrelsen svarede igen ved at ekskludere de fire byrådsmedlemmer af partiet, hvad de næppe heller har beføjelse til, eftersom eksklusioner normalt skal vedtages af landsledelsen. En lokalbestyrelse kan kun indstille til eksklusion. - Og nu kan ingen tilsyneladende finde ud af hvem der er faktiske medlemmer af Venstre og hvem ikke. Byrådet, der har borgerligt flertal, skal vælge ny borgmester, men ingen véd om de kan blive enige om en fælles kandidat. Det er ikke kun Banke der er udelukket i de andres øjne.



Moralen må være at et parti under alle omstændigheder skal passe på med at give et fremstormende talent for hurtig og for stor magt. Psykisk inflation vil altid være en risiko. Den undgås som regel kun ved det man på dybdepsykologisk plan kalder en 'relativisering af jeget' - og en sådan kommer normalt ikke af sig selv hos magtmennesker. Den forudsætter næsten altid en eller anden form for nederlag eller tålmodighedsprøve.

Venstre viste i 2009 iøvrigt også at man på regionsplan spillede hasard med ansvarligheden ved at forsøge at gøre en helt ung og uerfaren nyvalgt person (Andreas Røpke) fra en helt ny liste til ny regionsformand for at få et knebent flertal til at vippe den socialdemokratiske regionsformand. Det mislykkedes og vidnede ikke just om stor ansvarlighed.

I den aktuelle Fredericia-sag greb Lars Løkke Rasmussen ind i sidste øjeblik, så yderligere pinligheder kunne undgås. Sagen gavner ikke partiet her trekvart år før kommunalvalget. Venstre må formodes at kunne få et bedre valgresultat på landsplan end i 2009, men hvordan det går i Fredericia er ikke godt at vide. Det kan som nævnt blive et problem overhovedet at blive enige om en fælles kandidat for de borgerlige. Og Thomas Banke bliver jo også siddende som et usikkert kort.

Det værste er næsten at Lars Løkke Rasmussen totalt har undladt at lægge afstand til selve den ekstreme ultraliberalisme som Thomas Banke er eksponent for og som også Peter Brixtofte stod og står for. Den har også tilhængere i Venstres nuværende folketingsgruppe, først og fremmest Søren Pind, men den ligger fjernt fra den liberale politik som Anders Fogh Rasmussen slog ind på, da han allerede i 1998 gik ind for den tredje vej, den vej der viser væk fra såvel socialismen og liberalismen som ideologier og anviser en dynamisk og komplementær vej mellem dem som kan tiltrække den brede befolkning på midten, men som sagtens kan tåle udsving til begge sider. Der er ingen i socialdemokratiet der har sans for denne progressive politik, så derfor er det ekstra dumt at Lars Løkke forsømmer nytænkning og bliver ved det gamle han kender.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

Fredericia kommune



Relevante artikler på Jernesalt:

Kommunalvalget 17. november 2009  (19.11.09.)
Farcen på Københavns Rådhus  (6.12.05.)
Kommunalvalget: S vandt og V tabte  (17.11.+18.11.05.)
Kommunalreformen på plads  (25.6.05.)

Brixtofte - en nar eller en tragedie?  (11.4.07.)
Peter Nar af Farum  (2.6.02.)

Lars Løkke lukrerer på regeringens svaghed, men afklarer ikke Venstres vej  (19.11.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Lars Løkke gik i mediefælden og skabte mistanke  (6.12.11.)
Lars Løkke glemmer den tredje vej  (29.9.10.)
Er Lars Løkkes realisme en ideologi?  (30.4.10.)



Artikler om Danmark
Artikler om Medier
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal