Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - bankdanske

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.12.12.

Danske Bank i en vis selverkendelse

Den største bank her i landet er som bekendt 'Danske Bank' der indtil 1976 hed Den Danske Landmandsbank og som i 1990 fusionerede med Handelsbanken (oprindeligt Kjøbenhavns Handelsbank) og Provinsbanken (oprindeligt Fyens Disconto Kasse) og endeligt i 2001 RealDanmark-koncernen (BG Bank og Realkredit Danmark). Banken har som Nordea og andre storbanker et landsdækkende filialnet, men den er først og fremmest af afgørende betydning for finansmarkedet og finanssystemet på grund af det store engagement i danske erhvervsvirksomheder, herunder A.P. Møller/Mærsk. Men banken har lidt store tab i forbindelse med den internationale finanskrise som satte ind i september 2008 med den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers konkursbegæring. Jf. artiklen Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet.

Specielt led banken store tab på købet i 2005 af National Irisk Bank og Northern Bank. Før opkøbene var værdien af Danske Banks aktier 156,16 og denne steg markant indtil begyndelsen af 2008, hvorefter en voldsom nedtur satte ind der nåede bunden allerede i 2009. Sidste børsdag før jul - 21.12.12. - er kursen 96,40, så det er virkeligt mange penge aktionærerne har mistet på denne korte tid. Det gælder naturligvis først og fremmest de største aktieindehavere (ejerne med Mærsk-koncernen i spidsen), men også at utal af mindre aktieindehavere der var så dumme eller naive at sætte deres opsparing i aktierne - og vel at mærke som almindelige bankkunder af bankens egne rådgivere blev rådet til at købe aktierne.

Øverste chef (ordførende direktør) for Danske Bank var fra 1996 Peter Strårup, som startede sin karriere som elev i Landmandsbanken i 1968 og blev en højt respekteret bankdirektør, men han blev i februar i år i en alder af 62 afløst af den jurauddannede 54-arige Eivind Kolding der kom fra en stilling som koncernchef for Mærsk Line (kontainerselskabet), men som sådan havde været placeret i banken som bestyrelsesformand i flere år. Kolding understregede ved en tale for et internationalt forum i 2011 at det var vigtigt med radikale ændringer i industriforetagenders strategi. Bl.a. var det nødvendigt med større fokusering på de miljømæssige følger af virksomhedernes operationer. Han præsenterede ved den lejlighed sine tanker om en 'moralsk standard'. Og der blev oprettet en speciel website til udbredelse og diskussion af budskabet. Samme år offentliggjorde han et nyt produkt fra Mærsk Line som han kaldte 'Daily Maersk' og som introducerede 'absolut troværdighed' som norm. Jf. Mærsk Lines normer og Danske Bank strategi samt Danske Banks 'new normal'.



Det er på denne baggrund ikke underligt at Eivind Kolding nu som ny chef for Danske Bank går i dialog med bankens og finanssektorens kritikere der spænder fra dybt frustrerede småinvestorer, der har mistet deres formuer, til medlemmer af Occupy-Wall-Street-bevægelsens danske sektion 'Occupy Denmark' der er principielle modstandere af bankernes store magt og som så dagens lys i oktober 2011, kun få uger efter de store demonstrationer i Wall Street i New York.

Kolding har ligefrem inviteret repræsenter for Occupy Denmark til møde i Bankens Hovedsæde i Holmens Kanal. Her redegjorde han for sine principielle synspunkter, men en egentlig dialog kom ikke i gang. Occupys repræsentanter var dog positivt overrasket over invitationen. Til gengæld offentliggjorde Kolding den 20.12. en kronik i Politiken som hed 'I Danske Bank påtager vi os vores del af ansvaret' (underforstået for finanskrisen). Kronikken er direkte afledt af den kritik banken har fået for sin igangværende reklamekampagne der kører under mottoet: "New normal - new standard". Jf. bankens video.

Kritikken kom bl.a. fra Occupy der følte sig misbrugt i videoen. Koldings kronik er imidlertid så central for hele debatten om bankers ansvar for finanskrisen, at den må tages alvorligt som et stykke rettidig selverkendelse. Den er som forventeligt blevet kritiseret, men kan ikke afvises som et ærligt forsøg på at råde bod på fejl. Kronikken var ikke en decideret undskyldning, og det var såmænd både forventeligt og forståeligt. Selve ordet 'undskyldning' er en mærkeligt moralistisk term der høres oftere og oftere i politisk sammenhæng, men alt for let bliver et billigt trick for at undslå sig ordentlige og dyberegående analyser, altså i virkeligheden et tomt begreb.



Eivind Kolding indleder med at slå fast, at "finanskrisen har haft store konsekvenser for familier, virksomheder og samfund verden over og at det vil være en historisk forsømmelse, hvis vi som samfund og sektor ikke tager en grundig debat om hvad vi kan lære af det forløb vi har været igennem." Men med hensyn til ansvaret for finanskrisens opståen advarer han mod for nemme konklusioner, herunder populære forestillinger om at bankerne løber fra deres ansvar.

Derfor slår han udtrykkeligt fast, at "Vi påtager os også vores del af ansvaret. Som Danmarks største bank har vi naturligvis et medansvar, for at krisen gik som gik - på godt og ondt.... Finankrisen blev udløst af en kompliceret kombination af globale faktorer og hændelser, og kan ikke tilskrives en enkelt sektor, et enkelt land eller nogen enkelt virksomhed. Således heller ikke Danske Bank". Men, hedder det derefter: "Under den lange optur i årene op til krisen, hvor det hele gik så stærkt, blev de fleste danske banker også fartblinde. Det gjaldt også Danske Bank. Der var for stor tiltro til at opturen ville vare ved, at væksten ville fortsætte, og at værdierne ville blive ved med at stige."

Specifikt peger Kolding på at "det blev et konkurrenceparameter for bankerne at sige ja til folks drømme og virksomhedernes investeringer. I vores iver efter at tilgodese efterspørgslen blev vi lidt for ivrige, selvom vi faktisk også dengang blev anklaget for at sige nej til mange. Der blev blandt andet lanceret komplicerede finansielle produkter som få kunne forstå. Der blev foretaget investeringer, der viste sig ikke at være holdbare, og ydet lån der ikke kunne holde til at konjunkturerne vendte." Og her nævnes udtrykkeligt tabene i Iland som eksempel.

Herefter følger Koldings egentlige indrømmelse: "I vores ambition om at indfri markedets og investorernes forventninger om vækst og skaffe kortsigtede gevinster til os selv og vores kunder, mistede vi i et vist omfang fokus på de langsigtede værdier. Det indrømmer og beklager vi. Men endnu vigtigere er det, at vi har lært af det."

Og disse indrømmelser turde tilsammen være hovedsagen. Bankens øverste ledelse erkender nu at den - som andre - led af en tiltro til opturen og væksten som var uholdbar, var havnet i konkurrence om at imødekomme folks og virksomheders drømme og projekter og lod de kortsigtede gevinster vinde over de langsigtede hensyn.

Skal man overhovedet gå endnu dybere i selverkendelse, skal man ned i psykologien og så at sige lade Kolding selv, Peter Strårup og mange andre direktører, eksperter og rådgivere samt aktieindehavere i banken begynde at psykoanalysere sig selv - og gøre nøjagtigt det samme i andre danske såvel som udenlandske banker. Det er en illusion at tro at det vil ske eller kunne lade sig gøre - allerede af den grund at enhver bank, ja enhver virksomhed og enhver investor er tvunget til at holde de vigtigste kort tæt ind til sig i det spil på liv og død som konkurrencen på det frie marked i sidste ende er. Det omgivende samfund kan nok så meget ønske sig langt større transparens, virksomhederne kan nok så meget imødekomme ønsket til et vist kunde- og medievenligt punkt, men fuld transparens i økonomi og investering i private virksomheder vil ophæve den grad af handlefrihed der hører det moderne sekulære demokrati til. Det er friheden der tillader initiativ og grænseoverskridende handling og forskning - og den vil altid stå i modsætning til det ligheds- eller tryghedsprincip som almindelige menneskere og borgere holder sig til og som idealisterne hylder i deres længsel efter det utopiske paradis.



Derfor bliver spørgsmålet der står tilbage nøgternt set om virksomhedernes strategier og deres udtalte eller uudtalte moralske normer kan skabe og sikre den tillid der er betingelsen for både kortsigtet og langsigtet goodwill, og her gælder naturligvis at det bliver en lang og sej opgave at råde bod på fejl der i den grad har rystet denne tillid de sidste fem-seks år gennem kunders og investorers kæmpemæssige tab og politikernes mange velmente bankpakker.

Her kan man forvente at bankerne og virksomhederne i det mindste lærer af deres fejl. Men man kan ikke forvente at få sine tab dækket ind, da der hverken foreligger et juridisk ansvar, der eventuelt kunne gøres gældende ved domstolene, eller et moralsk ansvar som kan føres tilbage til bevidst vildledning eller kynisme. Danske Bank har som andre banker været ramt af en fartblindhed, en vækstoptimisme og en frygt for at støde kunder fra sig, som det er nemt nok at kritisere eller lige frem håne bankerne for. Men stort set alle var ramt af den samme sygdom. Eksempelvis har også den tidligere afdelingschef i Nationalbanken, nu underdirekte i Nykredit, Jesper Berg, måttet sande at han var "en del af en stand der for 95 procents vedkommende ikke så krisen komme", herunder ikke opdagede at faldet i de amerikanske huspriser og dets konsekvenser for en række avancerede finansieringsmodeller reelt var gnisten der antændte det hele. Alle havde skruet forventningerne op om fortsat vækst, dette gælder udover økonomer og politikere både almindelige parcelhusejere og deciderede spekulanter.

Danske Bank har ifølge Eivind Kolding bl.a. lært hvor vigtigt det er at holde det traditionelle bankhåndværk i hævd og insistere på en fornuftig balance mellem muligheder og risici der også er holdbar, når økonomien vender. Endvidere hvor vigtigt det er at kunderne får god og fornuftig rådgivning. Derfor er Danske Bank på en lang række områder gået i gang med at tage konsekvensen af den dyre påmindelse med bestemte fornuftige og nødvendige skridt..... men Kolding har ingen illusioner om at de mange tiltag vil løse alle problemer.



Den finansielle krise har vist, skriver han, hvor vigtigt det er at bankerne generelt polstrer sig med mere kapital og likviditet. Det er nok det stærkeste svar på krisen og noget som internationalbankregulering er præget af. Men det er en misforståese når det hævdes at det er uansvarligt og et problem at bankerne tjener mange penge. Sandheden er efter Koldings mening at problemet er det modsatte, altså at bankerne tjener for lidt. At være en ansvarlig bank handler derfor også om at sørge for at der er sammenhæng mellem de omkostninger bankerne har og de priser de tager. En bankaftale skal være en god forretning for både banken og kunden. Men i Danske Bank må man erkende at man i for lang tid har betragtet alle kunder som ens og derfor også behandlet dem ens. Det har betyder at banken i dag taber penge på over 40 procent af sine privatkunder. Og dette er "ikke kundernes skyld, men vores egen fejl", hedder det udtrykkeligt. Og det bliver der følgelig nu lavet om på. Danske Bank har allerede mistet mange privatkunder, men det er givet at flere vil følge efter (og en hel del blive bedt om at gå!).

Til sidst understreger Eivind Kolding nemlig at Danske Bansk er stolte af den rolle den spiller, de mange investeringer den er en del af og de opsparinger den passer på. Og ledelsen er heller ikke bleg for at indrømme at den har et stort ansvar for at bidrage til at "vi som sektor og som samfund lærer, hvad vi kan og gør hvad der skal for at minimere risikoen for en krise. Men det ville være helt uansvarlig at banken ikke leverer fornuftige forretningsmæssige resultater".

Ovennævnte Jesper Berg afslutter på sin side sin 'insider-erkendelse om finanskrisen' i en kronik i Politiken 18.12. med følgende klare udsagn: "Selv hvis der bliver fulgt op på alle læresætninger, og intentionerne fra alle parter er de bedste, vil denne finansielle krise desværre ikke være den sidste. Vi kan håbe på at vi kan reducere sandsynligheden for og konsekvenserne af en krise. Det vil være uærligt at stille folk mere i udsigt, givet historiens dokumentation for vores manglende evner."

Det er nøgtern tale - og understreger umisforståligt at manglende evner og manglende uforudseenhed i den igangværende finanskrise er ubestridelige.



Man kan grine ad det hele - især hvis man ikke har noget i klemme i nogen bank. Men det er billig efterrationalisering at hævde som en kommentator har gjort at det var en svag aktionærkultur, skyhøje direktørlønninger og forkerte incitamenter der fik den finansielle krise til at løbe løbsk. Og det er falsk ideologi at postulere som en anden har gjort at Danske Bank blev fuppet til en popsmart imagekampagne - og iøvrigt i dag gør det de er dårligst til, nemlig at foregøgle et samfundssind.

Moderne bankforretninger og moderne bankvæsen er et meget mere kompliceret og uigennemskueligt anliggende eller projekt end insinueret med sådanne påstande. Den løb ikke mindst løbsk fordi der ikke var globale tilsyn til at afsløre globale transaktioner der foregår med lynets hastighed og grundliggende bliver styret af psykologiske faktorer som forventninger til det uigennemskuelige markeds kursudvikling. Man glemmer forbløffende nok at acceptere, at selve informationsteknologiens fantastiske udvikling har gjort samfundet til et transaktionssamfund der løber langt hurtigere end politiske eller ideologiske kontrollanter kan følge med i og som ydermere - som George Soros har påvist - gør megen gammel nationaløkonomi til ubrugelig markedsfundamentalisme. Occupy-bevægelsen er i denne sammenhæng noget af det mest naive man kan forestille sig.

Dens vrede rettede sig fra starten åbenlyst mod systemet som sådant og dermed mod "finansfolkenes ubegrænsede og hæmningsløse grådighed". Der var demonstranter der ville kapitalismen eller markedsøkonomien som sådan til livs. Og det er naivt i og med at man ser bort fra at mennesket som art nu engang er et grænseoverskridende væsen der foretrækker vækst frem for stilstand, transcendens frem for immanens - og derfor også foretrækker frihed frem for lighed. Og man glemmer at historien er og bliver et eksperiment - og derfor også altid en læreproces. Oplysningsniveauet bør følge med - men det sker kun ved dybere erkendelse og selverkendelse.

Storspekulanten George Soros understreger kraftigt betydningen af den menneskelige refleksivitet som forudsætning for moderne samfundsudvikling og finansudvikling. Allerede finansmarkederne er kendetegnet af det psykiske fænomen vi kalder forventninger, dvs forestillinger om hvad der vil ske i fremtiden af både positiv og negativ art. Og disse forestillinger er i sig selv med til at ændre udviklingen og dermed også de fremtidige forventninger. Investeringer handler netop grundlæggende om at foregribe eller 'diskontere' fremtiden. Den pris som investorerne i dag er villige til at betale for en aktie, en valuta eller en vare, kan påvirke virksomhedens, valutaens eller varens fremtid på adskillige måder. Det afgørende er at forstå at forandringer i nutidens forventninger påvirker selve den fremtid de diskonterer. Og her bliver refleksivitet en central faktor. Men refleksivitet er til stede i enhver historisk proces, ja, faktisk er det refleksiviteten som sådan der gør en proces virkelig historisk, i og med at den flytter processerne ud af naturvidenskabernes forudberegnelige baner og over i usikkerhed og ubestemthed.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

'Danske Bank'
'Daily Maersk'
Mærsk Lines normer
Danske Banks strategi
Danske Banks 'new normal'
Bankens video

'Occupy Denmark'





Relevante artikler på Jernesalt:

Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)
Bankpakke II  (27.1.09.)
Økonomien - et autonomt eller komplementært fænomen?  (3.4.07.)
Finanserne og humoren   (31.8.06.)

Løjerligt Europamanifest fra broget intellektuelt hold  (11.5.12.)
George Soros, refleksiviteten og fejlbarligheden  (26.4.12.)
EU's nye finanspagt er en stor narresut  (31.1.12.)
Er demonstrationerne mod finansverdenen nytteløse?  (16.10.11.)
Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)

Hvad skal vi med rationalitet og videnskab  (5.4.11.)
Erkendelsens forudsætninger
(12 afsnit af hovedartiklen om 'Den komplementære helhedsrealisme')
Erkendelsen  (5. afsnit af Værdimanifestet - 13.8.04.)
Menneskets virkelighedsopfattelse I-VII
Kaos- og fraktalfilosofi  (13.3.10.)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Verdensbilledet - 2009  (13.3.09.)
Kan alle vore forestillinger dekonstrueres?  (25.04.08.)
Sandheden og den dobbelte virkelighed  (4.12.06.) Komplementaritetssynspunktet generelt
Individ og samfund som komplementære fænomener
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund)
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest Til toppen  Næste



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal