Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - alkohol1

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.1.08.


Alkohol - en gave eller en forbandelse?

I betragtning af at det er et stort samfundsproblem at nutidens ungdom har nogle mildest talt uhensigtsmæssige holdninger til alkohol, idet store dele af den drikker alt for meget, fordeler det de drikker helt forkert over ugen og begynder at drikke for tidligt, er det i grunden velgørende at DR2 har bragt en lille, men god serie om alkoholens positive sider for voksne mennesker under titlen 'Uden skam og skyld'. Det er journalisten og musikeren Torben Steno der har kørt serien i samarbejde med lægen og alkoholforskeren Leif Sestoft. Og resultatet er blevet ti udsendelser a 15 minuters varighed med udvalgte personligheder som folketingsmedlem Jesper Langballe (DF), katolikken, informationschef Iben Thranholm, biokemikeren Johan Olsen, muslimen og MF Naser Khader (NA), skuespilleren Bjarne Henriksen, folketingsmedlem Carsten Hansen (S), billedkunstneren Ken André Stilling, digteren Ursula Andkjær Olsen og den tjekiske fotograf og indvandrer Marek Bican.

Udsendelserne viste med fuldt overlæg at det er muligt at have et positivt og udbytterigt forhold til alkohol selvom man ikke overholder Sundhedsstyrelsens gyldne regel om at mænd bør nøjes med max 21 og kvinder med max 14 genstande om ugen. Mange af de interviewede drak mere uden at det angiveligt gik ud over deres arbejde eller familieliv, et par stykker endda væsentlig mere. Sestoft understregede da også gang på gang at der intet videnskabeligt belæg er for Sundhedsstyrelsens tal, da der simpelthen ikke findes og ikke må gennemføres 'prospektive', dvs fremadrettede videnskabelige undersøgelser af alkoholens virkninger på folk. Sådanne ville indebære en sammenligning mellem grupper af forsøgspersoner der skulle indtage bestemte mængder alkohol og grupper der ingen alkohol fik. Og det må man ikke. Man er altså henvist til at drage konklusioner retrospektivt ud fra undersøgelser af folk der har fået alkoholproblemer eller sygdomme der kunne formodes at være relateret til for stort alkoholforbrug. Men alle sådanne konklusioner er behæftet med stor usikkerhed.



Det interessante og ret fornøjelige ved udsendelserne var iøvrigt at de ca. 12 minutters interview med de enkelte personer var klippet ud af flere timers samtaler som var ledsaget af indtagelse af øl, vin eller spiritus, og at man således med egne øjne kunne se, hvor påvirkede folk, inklusive Torben Steno selv, blev i forløbet. Man kunne klart se en ændring på øjnene, men i flere tilfælde ingen i personens ro, faktisk mindst hos dem der drak tættest, herunder biokemikeren der i samtalens løb nåede op på ikke mindre end 11 dåseøl. Men generelt bekræftede udsendelserne indtrykket at alkoholindtagelse løsner folks 'hæmninger' eller tillærte sociale adfærdsnormer. Og det blev da også fremhævet fra alle sider at det var en af alkoholens vigtigste virkninger. Nu var der i alle tilfælde tale om veluddannede og socialt velintegrerede mennesker. Der var ikke medtaget folk der ikke kunne styre deres alkoholindtagelse, sådan som det var tilfældet i sideløbende udsendelser, bl.a. den gode danske film 'Hærværk' efter Tom Kristensens sevbiografiske roman. Her var en næsten endeløs række af alkoholikere der var ved at gå i hundene med største hensynsløshed.

Det ubehageligste ved overdreven alkoholforbrug er naturligvis at det kan ende i det deciderede misbrug der er ukontrollabelt og derfor kræver behandling hvis menneskeligt forlis skal undgås. Men ubehageligt er sandeligt også de forstadier der betyder stigende social inkompetence i form af forsømmelser i forhold til ægtefælle, børn, omgangskreds og job. Og ubehagelig er også selve det umiddelbare bortfald af hæmninger der giver sig udslag i vold og spektakler. Men når tjekken Marek Bican postulerede at vi her i landet til forskel fra østlandene generelt skulle have en dårlig vane med at hænge folk ud for hvad de måtte have foretaget sig i fuldskab, så turde det være temmelig unuanceret og bero på mandens egne uheldige erfaringer. Mit personlige kendskab til dette problem fra ganske mange arbejdspladser gennem årene er det stik modsatte: at folk i almindelighed er meget tolerante over for kollegers udskejelser blot de ikke indebærer vold og utroskab. Steno burde have bedt Bican om at eksemplificere sine påstande.

Problemet med alkohol er ikke at den enkelte ikke hurtigt vil erfare om beruselse medfører socialt acceptabel eller uacceptabel opførsel, for så vidt jeg ved, afsløres det da allerede første gang et menneske er blevet stærkt beruset om det bliver voldeligt eller sjovt og 'kærligt'. Nej, problemet er naturligvis at ingen på forhånd kan vide om et bestemt alkoholforbrug ud over det sædvanlige på længere sigt kan være skadeligt eller ej. Man ved ganske enkelt ikke nøjagtigt - som Sestoft gentagne gange påpegede - hvad det er som får det til at gå galt i det enkelte tilfælde. Der er end ikke videnskabeligt belæg for at en kæmpebrandert der fører til 'blackout' (hukommelsestab) har direkte skadelige virkninger på hjernen, for den rammer især kroniske alkoholister der i forvejen har hjerneskader, og end ikke i deres tilfælde ved man om hjerneskaden er direkte forårsaget af alkoholen. Den kan være det indirekte, da alkohol giver øget risiko for hjerneblødninger Fuldstændigt ren alkohol giver - i modsætning til fuselholdig alkohol - ikke hjerneskader. Og det man kalder 'patologisk rus' og som medfører akutte bevidstforstyrrelser og personlighedsændringer forårsages af mindre mængder alkohol. Så alt i alt er det de individuelle egenskaber - herunder de genetiske - der afgør om alkoholen både på kort og på langt sigt har uheldige følger eller ej.



Og dette var lige præcis Leif Sestofts hovedpointe i opgøret med Sundhedsstyrelsens normer.

Sestoft kaldte rent ud styrelsens råd om 21 og 14 genstande max om ugen for hhv mænd og kvinder for en 'restriktv påmindelse' der beroede på at den betragtede alle mennesker som ens, dvs os allesammen som mere eller mindre socialdemokratiske danskere! Men da vi vitterligt ikke er ens og vitterligt tåler alkohol meget forskelligt, så er styrelsens råd indblanding i vores frihed eller, hvis man skal sætte det på spidsen, ligefrem statens forsøg på at kontrollere os. Rådet er i bedste fald ikke andet værd end som en påmindelse til den enkelte om at holde øje med sin egen grænse.

Da Steno direkte spurgte Sestoft om han nogensinde havde holdt sig inden for styrelsens anbefaling om max 21 genstande om ugen, svarede han nej. Det mente han ikke han nogensinde havde gjort. Men han indrømmede dog, at han var blevet overrasket over sit eget forbrug, da han engang som student gav sig til at tælle det og opdagede at det lå mellem 20 og 30 genstande om ugen. Men det har han til gengæld haft det fint med.

Sestoft var selv med til et møde som Det Europæiske Selskab for Hepatologi (Læren om leveren) holdt i Danmark i 1970 og hvor en amerikanske forsker fra et hospital i New York kunne komme med den dengang ret sensationelle oplysning at det modvirkede hjerte-kar-sygdomme at drikke moderate mængder alkohol dagligt. Danske obduktioner af kroniske alkoholister kunne efterfølgende vise, at de havde "coronararterier der var rene for atherosclerotiske plaques ['åreforkalkning'] som en nyfødt"! I dag kan det fastslås, skriver Sestoft i en artikel (se henvisninger), at indtagelse af omkring 3 genstande dagligt for mænd (lidt færre for kvinder) har maksimal effekt på morbiditet og mortalitet af hjerte-kar-sygdom. Og her røber han jo faktisk selv, at Sundhedsstyrelsens tal på 21 genstande om ugen ikke er grebet helt ud af luften. I 1994 da undertegnede fik en bypass-operation havde den nyeste forskning ifølge overlægen ført til anbefaling af fem genstande om dagen!

Men omvendt gælder altså også at et menneskes alkoholindtagelse ikke kan styres alene ud fra risikoen for hjerte-kar-sygdom. Andre ting er måske vigtigere. Dem ved vi bare ikke nok om, når det gælder den præcise sammenhæng mellem alkoholindtagelse og eventuelle skadevirkninger. Da Sestoft i udsendelsesrækken blev præsenteret for biokemikeren Johan Olsens store alkoholforbrug (11 genstande på få timer), var hans bedømmelse at den ikke umiddelbart var et problem. Men om forbruget kunne styres om fem år eller om det ville give varige skader om tyve år, kunne man jo ikke vide.



Til gengæld ved vi en del om hvor skadelig faktisk alkoholmisbrug og faktisk alkoholisme (den absolutte afhængighed af alkohol) er, fordi den ofte fører til forfald og ødelagte liv. Ifølge Sestoft er Minnesota-kuren (eller tilsvarende) den eneste effektive kur, fordi den placerer det fulde ansvar (skylden) for misbruget hos personen selv og ikke hos alle mulige andre. Første led er derfor den fulde erkendelse af dette ansvar eller denne skyld, og det gode ved en sådan fuld erkendelse er at den fjerner skammen. Alkoholikeren tør her være ved at han er alkoholiker. Kuren er kortvarig og målet er den totale afholdenhed.

Men Sestoft advarer kraftigt imod den meget udbredte forestilling om at der går en kontinuerlig linje fra det moderate forbrug over det store forbrug til decideret misbrug og alkoholisme. En sådan kontinuitet findes ikke, fordi det er individuelt hvornår og af hvilke grunde en person havner i misbrug og alkoholisme.

For det store flertal af befolkningen har alkoholindtagelse positive virkninger, ikke mindst socialt, fordi den er forbundet med fest og god selskabelighed. Der løsnes op for hæmninger og selvkontrol og gives muligheder for en personlig kontakt som går på tværs af sociale, politiske, ideologiske eller endog religiøse skel. Naser Khader kunne således i udsendelsen både fortælle at han havde haft integrationsmæssige fordele af at bryde med de gængse muslimske forbud mod alkohol (der iøvrigt ikke er fastsat i Koranen og heller ikke overholdes af alle muslimer på uofficielt plan) og fx røbe at han gennem selskabelighed med alkohol havde fået sin politiske modstander Peter Skårup som ven. Ingen af de adspurgte havde nære venner de ikke havde været berusede med. Og Jesper Langballe lagde ikke skjul på at han bestemt ikke kunne forestille sig at det ville være behageligt at være i selskab med en mand som George W. Bush (der som bekendt blev afholdsmand for at komme ud af sit misbrug).



De kulturhistoriske betragtninger var få i serien - og må jo også siges at ligge uden for de tidsmæssige rammer. Men det turde være værd at notere, at vin og spiritus - og for nordeuropæiske lande også øl og mjød - alle dage har været en selvfølgelig del af hverdagen og en vigtig del af højtiden eller kulten. Lidt specielle var de romerske Bachhusfester og de græske Dionysos-fester, fordi de var knyttet direkte til dyrkelse af vinens guder, og i Grækenland oven i købet førte til 'orgierne' hvor kvinder i kultforeninger dyrkede den unge Dionysos ude i naturen på en måde der førte til 'ekstase' (at gå ud af sig selv) og entusiasme (at gå op i Gud). Men generelt har Nietzsche en god pointe i at skelne mellem det vilde, orgiastiske dionysiske i vores kultur og det beherskede, fornuftige apollinske. Der går en tråd fra begge livsdimensioner ned gennem hele den europæiske kultur til den dag i dag. De løsslupne karnevalsfester i middelalderen var centrale begivenheder i folkelivet - jf. Rabelais og Bakhtin. Og i moderne tid er de mange musikfestivaler blevet lige så vigtige. Kun skade, at de færreste ser forbindelsen til det kultiske.

Det må sikkert betegnes som ganske typisk for en læge og forsker som Leif Sestoft at han tilsyneladende heller ikke kan se forbindelsen, for han nævnte i en af de første udsendelser at det var almindeligt at folk der så noget positivt i deres beruselse ligefrem kunne tale om at have forbindelse med hvad de kaldte 'højere magter'. Men ikke et ord om hvad der eventuelt kunne ligge i dette begreb. Og dog kunne flere af de adspurgte pege på den uafladelige selvkontrol som et tegn ved den moderne tilværelse de ikke kunne lide. Men hvori ligger kontrollen og hvad sker der når kontrollen ophæves?

Dybdepsykologisk set er der ingen tvivl. Kontrol er kun mulig gennem de sekundære psykiske processer, dem der er bygget på vage, men stabile følelser, tanker og forestillinger og som er underlagt såvel fornuftens logik og sondringer som viljens kontrol. Slippes kontrollen uforvarende (fx ved indtagelse af alkohol eller stoffer) eller suspenderes den bevidst (fx gennem musik, kunst, meditation, religionsdyrkelse) sker et gennembrud af de tilfældige, mere eller mindre kaotiske følelser, billeder og forestillinger fra de dybeste lag i psyken, det instinktive og det kollektivt ubevidste. Og det vil igen sige, at såvel de mørke som de lyse eller ophøjede sider af det ubevidste gør sig gældende - og dette kan være en særdeles skræmmende oplevelse for den uforberedte og ubefæstede sjæl. Det kan fremkalde stor angst - og det er naturligvis grunden til at mange omgåede smækker disse døre ind til den dybere erkendelses kilder i hurtigst muligt. Men resultatet er at disse mennesker går glip af såvel indsigten i deres faktiske mørke sider (fx aggressiviteten) som erfaringen af kreativitetens umådelige rigdom samt religiøsitetens lys over eksistensen.



Det er forståeligt at der er afholdsfolk og afholdsforeninger, eftersom decideret alkoholmisbrug gør stor skade og der i de fleste tilfælde ingen stabil vej er uden om misbruget end den totale afholdenhed. Jeg har kendt en senere fremtrædende afholdsmand der ikke kunne tåle synet af en flaske spiritus uden omgående at måtte tømme indholdet i håndvasken, også en slags besættelse. Men der går meget tabt gennem afholdenheden, fordi den sætter kontrollen og selvkontrollen i højsædet og blokerer for vid social kompetence og dyb nærkontakt mellem mennesker.

Vittighederne om fulde mennesker er talløse, og notoriske alkoholikere som filmmanden W.C. Fields har heller ikke holdt sig tilbage for at gøre grin med problemet, bl.a. i 'Øllet blev hans skæbne'. De fleste har sikkert hørt om personen hos Storm P. der aldrig nød spiritus, men skyllede den direkte ned. I en af Bunuels film er der en scene, hvor en mand af overklassen lige skal demonstrere for sin gæst, hvordan en mand af folket omgås spiritus. Han kalder sin chauffør ind og giver ham et glas vin. Chaufføren lægger nakken tilbage og tømmer glasset i ét drag. Se, det er forskellen mellem dannede og udannede mennesker.

Fields måtte konstatere at alt hvad han kunne lide i tilværelsen enten var ulovligt, umoralsk eller fedende. Men han fandt det usundt at spise på tom mave og beklagede at lægerne havde fundet urin i hans alkohol. Stol aldrig på en mand der ikke drikker, kunne han sige. Politiet var i hans øjne en trussel mod den frie verden. Menneskets bedste ven var ikke hunden, men alkoholen, for en hund vil give sig til at slikke din hånd. Det er der ingen flaske der vil gøre. "Og hvis den gør det alligevel, så hold en pause på 15 minutter."

I USA blev det under totalforbudet mod spiritus fra 1919-33 et slagord at "forbud er bedre end ingenting at drikke", underforstået at det animerer ekstra til at drikke. Svenskeren Albert Engström lavede under tyvernes debat om et svensk totalforbud en berømt plakat hvor han selv indiskutabelt slog fast, at "Krebs kræver disse drikke", for intet krebsekalas uden spiritus.

Og tyskerne har som bekendt deres herlige motto: "Wer nicht liebt Wein, Weib und Gesang, der bleibt ein Narr sein Lebelang."



Hvad er det da der er galt med kontrolmenneskene, hvortil vores egen statsminister desværre hører - han fik én gang i sit liv for meget at drikke? Det er jo lige præcis at de er bange for at miste kontrollen over sig selv og derved muligheden for at lære deres mørke sider at kende. Disse kan unægteligt i visse tilfælde - det skal da ikke bestrides - være så uhyggelige at det er om ikke bedst at holde dem skjult altid så i hvert fald at lade dem blive genstand for analyse. Men i almindelighed gælder at det er en fordel for et menneskes sjælelige sundhed og helhed at få det mørke frem i lyset - tillige med det lyse og ophøjede.

Dybest set er det kontakten med det kollektivt ubevidste der blokeres gennem konsekvent selvkontrol, og derfor bliver det selvkontrollerede og selvkontrollerende menneske også alt for let et offer for moralismen og intolerancen. Moralismen betyder at entydige og undertiden dogmatiske moralske normer og regler går frem for den dybere moralske ansvarlighed der hedder etisk konsistens og er forenelig med tolerance og overbærenhed. Intolerancen betyder at man tager afstand fra dem der er anderledes og har andre meninger end én selv. Humoren kommer til at mangle. Og derfor hedder en af vejene til ophævelse af den overdrevne selvkontrol at have et naturligt forhold til alkohol og altså at betragte alkohol som en gave i stedet for en forbandelse. Det ville i høj grad også løse integrationsproblemet i de vestlige lande at muslimer opgiver deres forbud mod alkohol - sådan som bl.a. Naser Khader har gjort.

I Ibsens 'Gengangere' forekommer der en snedker Engstrand hvis evindelige omkvæd når han bebrejdes sit umådeholdne drikkeri er at "Fristelserne er mangfoldige". Og det er jo sandt. De er endda i det moderne og rige velfærdssamfund umådeligt mange og store, og nogle af dem er væsentligt farligere end de var på Ibsens tid. Men selvom nogle mennesker - af den ene eller anden grund - ikke kan modstå dem og de følgelig i disse tilfælde må ses som alvorlige udfordringer, bør det ikke afholde andre fra at betragte dem som en gave der i høj grad er med til at gøre livet værd at leve.

Efter døden er der intet drikkeri, er det blevet sagt, og man kan roligt fortsætte: og heller ingen spisning, ingen fest, ingen sex, ingen musik, ingen kunst, ingen sport, ingen politik, ingen videnskab og ingen religion. Vi skal altså leve så længe vi er i live.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Link:

Leif Sestoft om alkohol som vor livsstils salt
Sundhedsstyrelsens 'Alt om Alkohol*
Sundhedsstyrelsen om alkohol
Dansk hjemmeside om Minnesota-kuren



Relevante artikler på Jernesalt:

De psykiske grundprocesser
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Konsistens-etik
Nietzsche
Bakhtin
Storm P.



Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal