Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - USA's dominans

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.02


USA' dominans

Terrorangrebet 11. september 2001 var temmelig entydigt rettet mod USA og dets symbolværdier - fordi det er dette land der er hadet over alle andre vestlige lande. Det skyldes igen, at USA udover at være det rigeste land i verden har en livsstil der eksporteres til andre lande verden over i kraft af dens evne til behovsdækning økonomisk, politisk og militært har en dominans der er uden sidestykke i historien. Efter Sovjetunionens fald er USA uden konkurrence som stormagt, og landet gør målbevidst og uden nogen form for ydmyghed alt hvad der står i dets magt for at fastholde og styrke sin stilling.

Denne dominans indebærer, at USA tror sig berettiget til at optræde verden over som en slags politibetjent, der skal påse at alt går efter reglerne - og skride ind, hvis det ikke er tilfældet. Dette betyder også, at USA mange gange siden 2. verdenskrig har involveret sig i tvivlsomme stor-politiske foretagender i Vietnam, Syd- og Mellemamerika samt Afrika og Mellemøsten, ja endog i Jugoslavien, på en måde der efterlader det indtryk, at USA vil bestemme over alle andre og automatisk skrider ind, hvis noget går på tværs af deres interesser. Hadet til USA følger af sig selv i tilfælde som Cuba, Vietnam, Chile, Irak, Jugoslavien og Palæstina.

Det gør det naturligvis ikke bedre, når man fra amerikansk side i forbindelse med Golfkrigen 1991 satte sig som mål at skabe en ny verdensorden. Den var jo allerede skabt - uden at nogen ville det - i og med de kommunistiske regimers fald. Og USA kunne selvfølgelig udnytte tomrummet - og Iraks tåbelige overfald på Kuwait - til at vise sin dominans. Men at tale om at skabe en helt ny verdensorden, er hybris. Det samme gælder nuværende præsident Bush's tale om at definere vor tid eller tidsalder. Det var forståeligt, om han i sin tale til kongressen gav udtryk for, at USA ikke vil affinde sig med, at terroristerne definerer tiden, hvis han hermed tog afstand fra deres forsøg på at sætte dagsordenen. Men det var ikke det han sagde, og det er heller ikke noget han kan forhindre.

Terroristerne har desværre med terrorangrebet på USA 11. sept. sat dagsordenen. Og de vil efter min mening sandsynligvis også være i stand til fremover gang på gang påny at sætte dagsordenen, således at århundredet, som allerede nævnt, sandsynligvis bliver terrorismens århundrede. USA kan gøre, hvad de vil for at forhindre dette - og for at formindske skaderne, men jeg tror ikke et øjeblik på, at USA så lidt som nogen anden kan definere vor tidsalder eller vort århundrede på forhånd. Det er og bliver overmod, der igen afspejler udviklingen fra den i forvejen uhyggelige supermagtsfølelse til en endnu værre almagtsillusion.

Man taler i hele denne forbindelse også om den lille anti-amerikanisme, der retter sig specielt mod den mere kulturelle dominans via de moderne medier (film, fjersyn, internet). Og det er indlysende, at den trives, og at det også er en kendsgerning, at der især på venstrefløjen er mange der ikke skelner mellem den kulturelle dominans der har markedskapitalismen som forudsætning, og den politiske dominans, der er et spørgsmål om politisk og militær kapacitet og vilje.

Der er altid grund til kritik af enhver udøvelse af magt, ikke mindst når det drejer sig om en supermagt, der reelt har monopol på megen magtudøvelse. Men en sund og nuanceret skepsis over for USA's kulturdominans er nu som før både berettiget og gavnlig - og den burde give grundlag for muligheden for at forstå det dybe, irrationelle had, der rettes mod USA fra muslimers side, fordi dette had i allerhøjeste grad også retter sig mod den amerikanske livsstil.

Ganske vist går den sunde USA-skepsis først og fremmest mod den amerikanske livsstils over-fladiskhed, dens udspring i behovet for at få tilfredsstillet enhver opstået lyst umiddelbart og øjeblikkeligt - som det gælder for børn - og dermed dens manglende modstandskraft mod manipulation fra reklamens side. Denne kritik er altså af helt anden karakter end den fundamentalistiske kritik af gudløsheden og umoralen i USA. Men den har dog ét tilfælles med den moralske kritik af USA, nemlig opfattelsen af, at livet er et mere seriøst anliggende end det amerikanerne som flest betragter det som. At mange amerikanere er ‘religiøse' forandrer ikke noget i dette spørgsmål, for også denne ‘religiøsitet' synes overfladisk.

Den amerikanske dominans er derfor ikke blot utålelig for de fundamentalister der hader vestlige normer, men er også et meget stort problem for dem der ønsker de vestlige normer udviklet til noget mere seriøst, det vil først og fremmest sige til en ny moderne og fuldt sækulariseret "religion", der undgår de fælder som nihilister og positivister faldt i da den gamle gud døde, men som vover igen at bygge på sammenhæng, håb og hellighed - uden at havne i ny dogmatik.

Her kunne en konfrontation mellem ikke-sækulariseret muslimsk kultur og sekulariseret vestlig kultur være gavnlig, ja nødvendig for afklaringen af begge kulturers videre udvikling, konfrontation ikke forstået som en voldelig kamp med definitiv sejr for den ene part som mål, men som en åben gensidig erkendelse af hvor uforenelig sekulariseret kultur er med ikke-sekulariseret kultur.

Behovet for alternativ tænkning, livsform, etik og politik

Tragedien den 11. september viser med al ønskelig tydelighed, at der er et enormt behov for alternativer til såvel den muslimske mere eller mindre dogmefaste religion i Mellemøsten som den sækulariserede, men temmelig ansvarsfrie, mere eller mindre nihilistiske eller post-modernistiske gudløshed i den vestlige verden.

Der trænges i den vestlige verden i allerhøjeste grad til en filosofisk afklaring, der tør distancere sig fra Nietzsches på sin tid banebrydende, men i dag utidssvarende kritik af den gamle religion, og som tør give sig i lag med formuleringen af tidssvarende eksistentielle normer, der igen tør satse på tro, håb og fællesskab og give disse en nødvendig etisk og religiøs dimension. Det indebærer bl.a. en afklaring af problemet mellem frihed og moral, sådan som Rüdiger Safranski bidrager til i sin bog om "Det onde - eller Frihedens drama".

Der er med andre ord brug for en nytænkning, en ny etik, ny psykologi og ny politik der er i stand til sprogligt at formulere nogle nye, nødvendige forbindelser mellem erkendelse, virke-lighedstroskab og fremtidshåb og samtidig give disse forbindelser et nødvendigt overordnet perspektiv gennem nyopdagelsen af noget helligt i livet.

Jan Jernewicz



Henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Program
Essays
Emneindex
Personindex



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
Jens Vrængmoses rubrik



Til toppen     Til forsiden     Printversion    
utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 3.4.2011