Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Hvad skal vi med Polen

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.6.02


Hvad skal vi med Polen?

Nu hvor afgørelsen om Polens medlemsskab af EU nærmer sig under det kommende danske formandsskab, er det naturligt at stille spørgsmålet, hvad skal vi vesteuropæere, der bruger det meste af tiden på at kigge efter brands og trends fra USA, egentlig med et sådant østligt, katolsk og tilbagestående land som Polen i EU? Det kan da kun komme til at koste penge, masser af penge, samt bremse vores egen fremdrift.

Vi må da for en gangs skyld lære af historien og lægge os alvorligt på sinde, hvad store mænd gennem tiderne har sagt om Polen og polakkerne. Hitler omtalte i 1939 Polen som en latterlig stat, hvor sadistiske dyr skaffer sig luft til deres perverse instinkter; landet var efter hans mening kun de vestlige demokratiers kæledyr; det kunne ikke betragtes som en kulturnation overhovedet. Det var en såkaldt stat, der savnede ethvert nationalt, historisk, kulturelt og moralsk grundlag. Molotov kaldte Polen en monstrøs bastard af Versailles-freden, og Stalin betragtede landet ud fra den synsvinkel, at det var lige så svært at indføre kommunismen i Polen som at lægge en saddel på en ko.

Winston Churchill var trods alt lidt mere nuanceret: Der er få dyder, polakkerne ikke besidder, kunne han sige, og der er få fejltagelser, de nogensinde har undgået. På Jalta sagde han i febr. 1945 ret bramfrit: Jeg ønsker ikke at proppe den polske gås så den dør af tysk fordøjelsesbesvær. - Det var i bekymring over de store landområder som Stalin ville overdrage til Polen på Tysklands bekostning (mod til gengæld at få overdraget store landområder fra Øst-Polen).

Men efter første verdenskrig var englænderne utvetydige. Premierminister Lloyd George anså det for lige så nytteløst at give Polen Øvre-Schlesien som at give et ur til en abe. Og selveste J.M. Keynes, der som en af de få fornuftige forhandlere i Versailles frarådede at pålægge de slagne tyskere alt for store krigsskadeerstatninger, sagde ligeud om Polen, at dette land var en økonomisk umulighed, hvis eneste industri var at fodre jøder!

Den moderne sociologis skaber, Max Weber fastslog i 1895 i "Der Nationalstaat und der Volkswirtschaftspolitik" i tilslutning til Kejser Wilhelms ‘Kulturkampf', at ‘Kun vi tyskere kunne have gjort menneskelige væsener af disse polakker'.

I sin ‘Reden an die deutsche Nation' talte Fichte om ‘det barbariske Polen'. Og tyskerne delte i det hele taget samme opfattelse. Polakken har en stor mund, men der er ikke noget bagved, kan det hedde i folketale. I en militær polsk deling er der fire kaptajner og to menige. Og hvor der er tre polakker, vil der være fem meninger.Tyskerne kunne tale om at ‘klage som en polak'. Men de kunne også ane årsagen til deres egne fordomme. Alperne deler os tyskere fra Italienerne, floderne fra franskmændene, kanalen fra englænderne, men hadet alene holder os på afstand af polakkerne.

Heinrich Heine ironiserer inderligt i digtet ‘Zwei Ritter' over de to polakker Crapülinski og Waschlapski, som efter den mislykkede november-opstand mod russerne i 1830 emigrerede til Paris, men intet fornuftigt foretog sig; de led af konstant hjemvé. Heine leger rigtigt med opdigtede polske navne, afledt af franske eller tyske ord for ‘bedrage', ‘skabet menneske' eller ‘hunæsel'.

Den franske diplomat Louis-Philippe de Ségur, der var gesandt i Moskva i årene 1783-87, kunne efter en rejse til Polen konstatere, at man tror man forlader Europa fuldstændigt; alt giver indtryk af, at man rykker ti århundreder tilbage i tiden.

Og en af den franske oplysnings største ånder, Voltaire, kunne fastslå sandheden i en nøddeskal: én polak er en charmør, to polakker et slagsmål, men tre polakker: det er Det Polske Spørgsmål.

Kun engelske William Blake kunne i sit profetiske digt om Jerusalem sige noget positivt, nemlig at Polen er den femte af 32 nationer, som vil forsvare friheden og komme til at herske over resten af verden. (Blandt de øvrige var Frankrig, Spanien, Italien, Tyskland, Rusland, Sverige og Grønland (!), men ikke Danmark.)

Her ved årtusindskiftet et par hundrede år senere har tingene nok ændret sig betydeligt. Men vestmagternes genistreg med at forære Stalin hele Polen og en fjerdedel af Tyskland som sovjettisk interesseområde kom til at svide til landet. Det gik i stå, økonomisk og folkeligt. Lige til omvæltningen i 1989-90. Emigrationen fortsatte, så der i dag er rundt regnet 15 millioner polakker uden for Polen (heraf alene fem i USA), mens den polske republik kun har 40 mio tilbage. Heraf lever de otte millioner på landet - og det er fem millioner for mange, hvis man alene ser på hvor mange der behøves til at fremstille samme produktion med rationelle metoder. Der findes naturligvis moderne landbrug i Polen, og der bliver flere og flere, men det er stadig et almindeligt syn at se køretøjer og plov med hesteforspand, og mennesker med le og høtyv. Et smukt syn for den der er gammel nok til at huske den slags i Danmark for 50 år siden. Men ikke holdbart for et land der gerne vil med i udviklingen i EU.

Det bliver imidlertid sådanne spørgsmål vi i den kommende tid bliver nødt til at beskæftige os seriøst med, hvis vi ønsker at få Polen (og de andre østeuropæiske ansøgerlande) med i det vi kalder det europæiske fællesskab, men som i realiteten forløbig kun har været en eksklusiv klub for det halve Europa.

EU's udvidelse, som det forestående danske formandsskab får som opgave at forhandle på plads inden nytår, er langt fra givet. Udvidelseskomissær Verheugen har på mødet med udenrigsminister Per Stig Møller den 27. maj netop understreget faren for, at populismen i Europa spærrer vejen for udvidelsen. Blandt andet vil alt forblive uafklaret helt frem til det tyske valg i september.

Udvidelsen burde i det hele taget have været foretaget forlængst ved at gøre de interesserede lande til ligeberettigede medlemmer med de gamle og på denne måde lade dem være med til at udforme et fælles grundlag. I stedet har man valgt at stille ansøgerlandene over for et ubetinget krav om tilpasning til det bestående fællesskabs traktmatmæssige bestemmelser, og det har ikke fremmet skabelsen af nogen følelse af fællesskab.

EU bliver dag for dag en stadig mere uigennemskuelig og bureaukratisk organisation, der trods alle gode ønsker og hensigtserklæringer om større åbenhed og mere demokrati øger afstanden mellem den dominerende magtklike og medlemslandenes befolkninger. Ønsket om at blive én stor og stærk magtfaktor, der kan hamle op med USA på den internationale arena, er teknokraternes drøm, men ikke almindelige borgeres, og den er derfor uden nogen form for folkelig opbakning. Teknokraterne prøver at få sat gang i en EU-debat på deres egne præmisser. Men forgæves Formentlig lykkes det ikke at bremse denne udvikling, eftersom udvidelsen vil blive brugt til formålet af de dominerende landes regeringer, og vi vil derfor i de kommende årtier formentlig få at se, at forfaldstendenserne bliver stadig mere fremtrædende i organisationen. Men det betyder, at det fortsat bliver nødvendigt at værne om gode nationale interesser i hvert land og fortsat at være kritisk på vagt over for magtens indehavere.

Jan Jernewicz



Henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Program
Essays
Emneindex
Personindex



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
Jens Vrængmoses rubrik



Til toppen    Til forsiden    Printversion   


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 26.9.2012