Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - 0azreplik100406

REPLIK FRA JERNESALT -


Er den komplementære helhedsrealisme holistisk?

Ganske som komplementaritetsbegrebet kan misforstås så kan Jernesalts komplementære helhedsrealisme fejlagtigt opfattes som harmoniserende - jv. forrige replik forrige replik - så kan ordet helhedsrealisme misforståes så det fejlagtigt opfattes som udtryk for 'holisme'. Men intet er mere forkert. For komplementariteten kan i Jernesalts tilfælde ikke adskilles fra realismen. Så når filosofien kaldes helhedsrealistisk betyder det ikke at tilværelsen eller universet på holistisk vis opfattes som en udelelig organisk helhed, hvis enkelte dele så at sige 'afspejler' helheden, men derimod at tilværelsen og universet kun nøgternt kan opfattes ad to principielt forskellige, komplementære veje, nemlig dels via den rationelle, analytiske og begrebsmæssige metode der betjener sig af de tillærte sekundære psykiske grundprocesser, dels via den irrationelle, intuitive og billedmæssige metode der betjener sig af de medfødte primære psykiske grundprocesser.

Når selve helheden understreges i betegnelsen 'den komplementære helhedsrealisme' ligger det ene og alene i at den subjektive opfattelse af tilværelsen som en helhed er givet i psyken i og med primærprocessernes egenart og at denne subjektive opfattelse livet igennem vedbliver at være fundamentet for såvel den enkeltes som menneskehedens livs- og verdenssyn. Heraf følger bare ikke at tilværelsen, verden, livet eller universet objektivt set skulle være en sammenhængende organisk helhed.



Holismen er ikke et fuldstændigt entydigt begreb. Det kan spænde fra den biologiske holisme der understreger enhvert organisk liv som en uopløselig interaktion mellem organismen, dens delsystemer og omverdenen, til den samfundsvidenskabelige holisme, der lægger vægt på at samfundets helheder ikke er den blotte sum af individernes og deres adfærd og handlinger.

Ordet blev lanceret i 1926 i den sydafrikanske politiker og videnskabsmand Christiaan Smuts bog 'Holism and Evolution' og her beskrevet som en ny, videnskabeligt baseret verdensanskuelse. Og dette viser jo i sig selv noget væsentligt om, hvor stærkt ønsket er hos mennesket om en verdensanskuelse der kan baseres på objektiv og eksakt videnskab. Mennesket har uhyre svært ved at acceptere at videnskab er noget principielt andet end helhedsmæssig verdens- eller livsanskuelse - og gør derfor hvad det kan for at få de to tilgange til verden forenet.

Men den mest almindelige brug af begrebet skyldes New Age-bevægelsen og de samtidige nyreligiøse bevægelser fra 1970'erne, idet holismen her blev et nøgleord for den selvsamme, men nu aktualiserede grundopfattelse af at der er en nøje sammenhæng mellem universet, jorden og det enkelte menneske. Hver enkelt del rummer helheden, og universet som sådant, er en levende organisme. Fysikere som David Bohm og Fritjof Capra gjorde sig med hhv. 'Helhed og den indfoldede orden' (1980) og 'Fysikkens tao' (1975) til talsmænd for to lidt divergerende opfattelser heraf, idet begge byggede på personlige oplevelser af mystisk erfaring, der netop er kendetegnet af intens enheds- eller helhedsoplevelse. Men der er overalt i sådanne tilfælde tale om en mangel på klar distinktion mellem primærprocesser, der giver helhedsopfattelse, og sekundærprocesser der analytisk splitter alt op i enkeltheder. Ja der er tale om bevidste forsøg på at undgå distinktionen. - Jf. artiklen Holismen en umulighed i dag  (7.4.05.)



Et meget ambitiøst forsøg på at skabe en totaltomfattende og tværfaglig helhedsfilosofi der bygger på naturvidenskabelige kendsgerninger er gjort af nordmanden Johan Lem der på grundlag af sine grundige studier i naturvidenskab, psykologi og religionsvidenskab får opbygget en helhedsmodel, der nok er ganske imponerende, men som til syvende og sidst er udslag af et meget stærkt, subjektivt ønske om at skabe forening mellem den analyserende, objektive eller udenforstående naturvidenskabelige betragtning af verden og det meningsgivende, subjektive eller indforståede eksistentielle forhold til verden.

Dette vil igen dybdepsykologisk set sige ønsket om at skabe forening mellem de sekundære psykiske grundprocessers mere eller mindre konsekvente forsøg på at opbygge et stadigt mere nuanceret og realistisk billede af den praktiske verden gennem erfaringen og sprogets mange redskaber og sondringer mellem fx subjekt/objekt, fortid/nutid/fremtid og fantasi/virkelighed - og på den anden side de primære psykiske grundprocessers umiddelbare føling med tilværelsens lys, varme og mening.

Lem når frem til et helhedssyn der næsten ophæver eller overflødiggør forskellen mellem de to slags grundprocesser. Han kan derfor i princippet fastholde sit aksiom om at der ikke findes selvmodsigelser i universet såvel som aksiomet om at årsagsloven og naturlovene gælder ubetinget. Han fastholder så vidt jeg kan se også troen på en harmoni eller balance i tilværelsen som såvel udgangspunktet som endemålet for den menneskelige tilværelse og kultur.

Dette er altsammen en ældgammel utopi, formentlig lige så gammel som menneskeheden. Men det er og bliver en utopi, som slet ikke hører hjemme i det moderne samfund eller den moderne erkendelsesteori. - Jf. Nordmanden Johan Lems tværfaglige helhedsfilosofi og hjemmeside



Den komplementære helhedsrealisme - som den bl.a. foreligger i 'Jernesalts 2009-filosofi' - står i klar modsætning til sådanne utopier. Den er komplementær fordi den betragter det materielle og det energetiske i tilværelsen som lige fundamentale og væsentlige, men samtidigt som umulige at forene i en og samme konsistente teori. Den er realistisk fordi den uforbeholdent accepterer de sekundære psykiske grundprocessers uafbrudte bestræbelser på via den praktiske erfaring at sikre en såvel korrekt og nuanceret som brugbar og åben fortolkning af verden. Og den er endelig helhedsrealistisk fordi den sideordnet accepterer de primære psykiske grundprocessers fundamentale, for alle lige fra fødslen gældende helhedsopfattelse af tilværelsen som meningsfuld, varm og lys. - Jf. artiklen om De psykiske grundprocesser.

Helheden bevarer vi rigtignok i os, fordi den - med Vilh. Grønbechs rammende udtryk - er det inderste i os. Men heraf følger også at den ikke er det yderste i vores forestillinger! Dette sørger sekundærprocesserne for - og de bliver aldrig færdige med deres hårde, analyserende arbejde.

Den komplementære helhedsrealisme accepterer tilfældighed og emergens i tilværelsen - og betragter universet, livet, sjælen, sproget og samfundet som elementære kendsgerninger som forskningen ikke kan komme bagom. Den betragter dynamikken i tilværelsen som fundamental og benytter selve komplementaritetssynspunktet til at fastholde den principielle uforenelighed mellem begreber som individ og samfund, frihed og lighed, eller retfærdighed og barmhjertighed.

Det bør udtrykkeligt nævnes, at den dybeste forståelse af menneskets erkendelsesmæssige situation - sådan som den kommer klart til udtryk i Bohrs og Heisenbergs kvantemekanik - indebærer accepten af at den objektive videnskabelige opfattelse af verden, som må betragtes som en systematisk og gennem århundreder stadigt mere forfinet og nuanceret anvendelse af sekundærprocesserne, altid er analyserende og opsplittende og følgelig aldrig får fat på helheden. Den beskriver aldrig og kan aldrig beskrive helheden. Den analyserer og beskriver altid kun de dele af virkeligheden som eksplicite er genstand for undersøgelsen. Videnskaben kan derfor aldrig få fat på det holisterne kalder helheden.

Al opfattelse af helheden er tværtimod forbundet med den intuitive betragtning af tilværelsen som igen er forbundet med de medfødte primærprocesser og altså ikke er videnskabelige, men ikke destomindre absolut nødvendig for mennesket som en komplementær opfattelse ved siden af den analyserende.

Jan Jernewicz



Illustration af Bente Buck - jf. Kunstblade



Henvisninger:



Relevante artikler på Jernesalt:

Den komplementære helhedsrealisme
komplementaritetssynspunktet
'Jernesalts 2009-filosofi'

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser

Syv artikler fra 2007 om virkeligheden:

Fysikken og virkeligheden
Tiden og virkeligheden
Rummet og virkeligheden
Livet og virkeligheden
Ånd og virkelighed
Sproget og virkeligheden
Humor og virkelighed

Holismen en umulighed i dag  (7.4.05.)
Nordmanden Johan Lems tværfaglige helhedsfilosofi og hjemmeside



Rubrikken: Replikker

Forrige replik:  Er den komplementære helhedsrealisme harmoniserende?  (5.4.10.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal