Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - 0zreplik100318

REPLIK FRA JERNESALT - 18.3.10.



Hvad skal vi dog med Det kongelige Teater?

"Nedlæg det Kongelige Teater, jeg kommer der aldrig."

"Jeg betaler skat og moms og afgifter, når jeg ikke kan slippe for det. Og selvom jeg ikke lærte noget i skolen og ikke har været på sygehus siden min fødsel, så kan jeg godt se at det er godt vi får bygget motorveje til os der kan li' fart og plejehjem til dem der ikke længere kan følge med. Men skattepengene skal ikke gå til hvadsomhelst - og slet ikke til noget kun en lille procent af borgerne gider se på."

"Vi snakker tit om det i klubben, og vi er enig om at de tosser der absolut vil i teater for at se balletpiger stritte med skørterne og storbarmede sangerinder sende seje lydbølger ud i rummet, de har såmænd nok råd til at betale for det selv. Så hvorfor skal skatteyderne pumpes hver gang."

"Det er også sådan at os der har foden på speederen selv må betale både værkstedsregninger og repræsentationsudgifterne eller hvad det nu hedder på diskotekerne. Det bør alle bare gøre. Så var der ingen finanskrise"



"Desuden siger jeg også: Fanden tage dem der fik bygget Operaen og Skuespilhuset!"

"Det er simpelthen hul i hovedet at staten bruger millioner af skattekroner på at bygge og drive den brødrister på Holmen de kalder Operaen og som ham Mærskrederen har foræret dronningen for at få Kommandørkorset. Som om det var det vigtigste i livet. Det er ligeså tosset at staten skal bruge millioner på det de kalder Skuespilhuset og som jeg har hørt at hende matronen Ghita Nørby ikke kan fordrage. Hun spiller alligevel 'Den gamle Dame der besøger Det nye teater', står der på en eller anden løbeseddel. Hun har jo ellers den gode gamle kasse på Kongens Nytorv hvor hun selv er født. Dér har jeg heller aldrig været, men de påstår at huset kan rumme det hele på én gang: revy, musical, springdans og kapel. Alt fra vugge til grav."

"Men det er da dybt godnat at Det kongelige konkurrerer med Lisbeth Dahl og Folketeatret om at spille musical og revy. Revy hører hjemme på Bakken og musical på privatteatrene - hvor de så er. Det kongelige skal ikke gå de andre i bedene når de alligevel ikke kan gøre forestillingerne bedre. Det kongelige har jo altid brugt kræfter på forestillinger der er så fine at vi andre står af allerede inden vi kommer indenfor murene. Ham Holberg kan de også godt beholde for mig."

Og så kan de også godt afskaffe det hæslige navn 'Det kongelige Teater'. Hvad skal vi med kongehuset, når Villy Søvndal snart tager over sammen med hende Johanne fra Ensomhedslisten. Han er begyndt at gå til maskebal på hoffet, har jeg set på Facebook. Han godt kan lide en svingom med dronningen, men det er i virkeligheden kun for at komme ind i varmen. På bunden er han god nok - og når han kommer til magten, ryger Margrethe og hele Det kongelige Teater helt der ud hvor der ingen gang er rygesalon."



Men er der ikke noget med at Det kongelige er forpligtet på et eller andet?

Er der ikke noget med at de skal spille Holberg-komedie, Oehlenschlæger-tragedie, Ibsen-Folkefjende og Strindberg-Infernoer.... og danse Bournonvilles folkesagn, Landers etuder og Dødens Triumf? Og vel at mærke gøre det selv om publikummet ikke altid forstår det. Og som regel kommer op i årene før de rigtigt kan værdsætte det - samtidigt med at de kan blive set og bemærket i Det rigtige Teater?

Tradition kalder man det. Og det betyder at noget gammelt skal føres videre, fordi det ellers går i glemmebogen. Det er noget lignende man gør med museerne, især de såkaldte bymuseer, hvor man samler alle mulige gamle ting sammen og udstiller, så folk kan se hvordan deres oldeforældre og tipoldeforældre boede og levede - med Emma Gad og Madam Blå. Det sætter man kustoder til at vogte over, for tingene må endelig ikke røres.

Sådan er det stort set også i teatret. Hverken de optrædende eller deres rekvisitter og kostumer må røres (heller ikke når de på et eller andet tidspunkt havner på Teatermuseet) - selvom scenen i visse tilfælde bygges ud i tilskuerrummet, så publikum kommer meget tæt på skuespillerne. Jeg har faktisk i Det kongelige oplevet skuespillerne gå rundt på rækkerne mellem publikum og skændes som om de stod på scenen. Jf. Jokum Rohdes Darwin-stykke. Men i princippet skal der være en distance. Publikum skal ikke blande sig, men sidde stille og se og lytte og prøve at tage imod hvad der bliver sagt eller sunget eller danset.



Gamle stykker skal selvfølgelig spilles på nye måder, så de opleves som vedkommende. Sceneinstruktørerne løber herved en risiko for at forny stykkerne ved at 'aktualisere' dem så meget at de siger mere om instruktøren end om ophavsmanden. Dette gjaldt fx Shakespeares 'Hamlet' som åbningsforestilling på Skuespilhuset. Nogle af instruktørerne tror nemlig at de véd bedre end den originale skaber. Det kaldes hybris.

Kunsten er selvfølgelig at lave fornyelser der både er tro mod den oprindelige mening med stykket og formår at sætte det ind i en ramme der gør det mere vedkommende end en gammeldags, rent 'traditionel' udgave.

Derfor er der en vis mening i at teaterchefen fornylig i et interview har påpeget, at Det kongelige Teater også er en forskningsinstitution. Forskningen ligger netop i at blive ved med at søge det relevante og vedkommende i såvel gamle som nyere stykker inden for alle teatrets genrer. Og for al forskning gælder at der indgår en vis eksperimenteren der ikke altid fører til ønskede resultater, men de er nødvendige for at kunne blive ved at se med friske øjnene på tingene.



Det kongelige Teaters økonomi skal vi ikke snakke om her. Finanskrisen har betydet at også teatrene i almindelighed og Koncerthuset og Danmarks Radio i særdeleshed skal spare ligesom alle andre institutioner (med undtagelsen af sundhedsvæsenet). Det kongelige Teater er ingen undtagelse - men ligesom i Koncerthusets tilfælde må det dybt beklages, at man ikke har adskilt drifts- og anlægsudgifter. Men de dage er i hvert fald forbi, hvor institutioner af denne slags bare kunne overskride deres budgetter og forvente efterfølgende accept af det fra finansudvalgets og folketingets side.



En særlig forpligtelse har Det kongelige Teater naturligvis i selve det forhold at det er Nationalteater og følgelig både i sit repertoirevalg skal være hævet over de snævre hensyn andre teatre må tage og stå til rådighed for hele den danske befolkning i form af turnévirksomhed og transmissioner i tv og radio. Der er vist ikke for tiden større uenighed om at teatret faktisk opfylder denne forpligtelse (mens DR ikke synes at leve op til den).

Derimod er der tilbagevendende kritik af at folk der bor i Jylland og aldrig sætter deres ben i hovedstaden, heller aldrig får en chance for at komme i det teater de alle må betale skat til. Det er trods alt ikke det samme at se en turnéforestilling i den lokale teaterbygning og se den samme forestilling på en af Det kongeliges tre scener.

Men for det første må det siges at være folks eget problem at de ikke gider tage en tur til deres egen hovedstad, men hellere vil tage til Mallorca eller Gran Canaria. For vitterligt bruger de fleste jyder jo hvert år flere penge på rejser til udlandet end en tur til hovedstaden vil koste. Og så er der altså også det ved sagen, at mange københavnere er fødte jyder eller stammer fra Fyn, Lolland-Falster eller Bornholm.

Og der er nu engang den grund til at så mange flytter til København eller omegn, at der for Danmarks vedkommende foregår mere i hovedstaden end i en hvilken som helst anden by i landet - storbyerne Århus, Ålborg og Odense medregnet. Det kan - trods en vis udflytning af statsinstitutioner til provinsen - ikke være anderledes, for jo flere mennesker der bor i en by, jo flere muligheder vil den give på næsten alle områder, beskæftigelsesmæssigt, uddannelsesmæssigt og oplevelsesmæsigt. Derfor skal København naturligvis også rumme en særlig stor institution som et nationalteater, et kongeligt teater.



Om Det kongelige Teaters netop offentliggjorte program for den nye sæson skal såmænd ikke siges andet end at det i betragtning af den snævre økonomiske ramme, må siges at være så bredt og rigt som det med rimelighed kan forlanges.

Enhver abonnent vil kunne komme med indvendinger, kunne ønske noget mere og andet end der bydes på eller kunne undvære nogle af tilbuddene.

Min hovedindvending vil fortsat være at Det kongelige Teater forsømmer det virkeligt store teater som kun en institution med de bedste kunstnere, de bedste traditioner og de største ambitioner vil kunne byde på. Kunstnerne og traditionerne har man. Men det kniber med ambitionerne, fordi cheferne for de enkelte grene synes at være uden dybere indsigt i det store teaters tragiske og kultiske side.

Men herom andetsteds på siderne - fx afsnittet om 'Kunst og kult' i 'Jernesalts 2009-filosofi'.

Jan Jernewicz



Illustration af Bente Buck - jf. Kunstblade



Henvisninger:

Link til Det kongelige Teaters hjemmeside



Relevante artikler på Jernesalt:

Om skuespillet:

Kan vold og sex på scenen engagere folk etisk
- eller kan performance overhovedet gå dybt ned i psyken?
  (14.2.10.)
Bygmesteren der byggede forkert og faldt  (30.11.09.)
Jokum Rohdes store Darwin-kompleks  (31.10.08.)
Lars Noréns specialudgave af "Ordet" på Det kgl. Teater  (28.04.08.)
Hamlet, Skuespilhuset og teatrets krise  (24.2.08.)
Et Shakespeare-værk helt for sig selv  (5.11.06.)

Om operaen:

'Poppeas Kroning' - regiteater eller kult-opera?  (22.1.08.)
'Julius Cæsar' - Händels opera på dvd fra Det kgl. Teater  (3.10.07.)
Balletforestillingen 'Requiem' på Operaen  (4.4.06.)
Operabio i København og Århus  (15.1.07.)

Lars von Triers storslåede Wagner-visioner  (9.08.06.)
Siegfried og operachefen som ungdomsoprørere  (9.6.05.)
Valkyrien kongeligt vulgariseret om Kasper Bech Holtens iscenesættelse maj 2003
Rhinguldet 'kaspereret' på Det kgl. Teater om Kasper Bech Holtens opsætning 2003/04

Rubrikken: Replikker

Forrige replik: Hvad skal præster stille op med kødets lyst?  (16.3.10.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Litteratur og teater
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal