Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - 0zreplik100315

REPLIK FRA JERNESALT - 15.3.10.



Skal folkekirken vie de homoseksuelle?

Efterhånden som de homoseksuelle i civiliserede, demokratiske lande i stigende grad får accepteret deres fra flertallet afvigende kønsorientering opnår de også flere af de rettigheder som de ikke-afvigende borgere besidder, herunder retten til at indgå formelt partnerskab på lige fod med almindeligt ægteskab mellem mand og kvinde. Det giver ikke blot visse praktiske og juridiske fordele vedr. bolig, pension og arv, men også mere eksistentielle fordele som anerkendelse af de personlige følelsesmæssige bindinger partnerne har overfor hinanden og som må sidestilles med almindelige mere eller mindre romantiske forhold mellem mand og kvinde.

Sådan er det gået her i landet - og det er kun godt. Homoseksualitet betragtes ikke længere som en sygdom eller perversitet, men som en kønsorientering mod eget køn som muligvis kan være genetisk forårsaget og som naturligvis adskiller sig fra det statistisk normale, men ikke derfor bør udskille de berørte mennesker mere end højst nødvendigt fra det i gængs forstand 'normale' liv. Følelsesmæssigt vil det uundgåeligt stadig gøre det. Det vil for langt de fleste homoseksuelle nok være en fordel at 'springe ud' som sådanne relativt tidligt i deres udvikling, men det vil stadigvæk være forbundet med overvindelse at skulle gøre det fordi reaktionen fra omgivelserne, ikke mindst forældrene, ofte vil være umiddelbart negative.

Stadigvæk vil det for de homoseksuelle også være en kamp mod normerne at opnå ret til adoption af børn. Ganske vidst accepteres det efterhånden at de lesbiske får børn via insemination af den ene af partnerne, eftersom det betragtes som naturligt for de fleste kvinder at ønske sig børn og naturligt for dem at give børn den nødvendige omsorg, men dette gælder af gode grunde ikke 'bøsserne'.



Helt aktuelt er det blevet et stridsspørgsmål om de homoseksuelle skal have ret til at blive viet i folkekirken på lige fod med almindelige par. I nogle år har det været muligt for de homoseksuelle der indgår borgerligt partnerskab at få dette velsignet i folkekirken hos de præster der er åbne over for det, hvad mange er. Men det har hidtil ikke været muligt inden for lovens rammer at blive lovformeligt viet i kirken. Det ser ud til at der er flertal for det blandt præsterne, men bisperne er ikke nået til enighed om sagen, og der tegner sig heller ikke p.t. et flertal i folketinget for en ændring i loven - justitsministeren har tværtimod netop afvist ideen. Men begge dele kan ændre sig ret hurtigt. Den dominerende tendens er utvivlsomt at der på alle punkter bør ske formel ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle.

Blandt folkekirkens præster og biskopper skyldes uenigheden først og fremmest fortolkningen af ægteskabet som sådant i relation til skriften, dvs biblen. Selve vielsesritualet forudsætter udtrykkeligt at indgåelse af ægteskab sker mellem mand og kvinde. Manden tiltales og omtales som 'brudgom' og 'ægtemand', kvinden som 'brud' og 'ægtehustru'. Der henvises til at skabelsesberetningen bestemte mand og kvinde til ægtestanden, fordi det ikke var godt for mennesket at være alene, men dette argument kunne jo også gælde for to af samme køn. Det kan derimod den udtrykkelige henvisning til Jesu udsagn om ægteskabets hellighed og ukrænkelighed ikke, for han siger et sted: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: derfor skal en mand forlade sin fader og sin moder og holde sig til sin hustru , og de to skal blive eet kød...".

Og dér står folkekirken følgelig med det helt specifikke problem om man kan begynde at fortolke skriften så den bliver tilpasset moderne tiders opfattelse af forholdet mellem mand og kvinde eller om man skal fastholde den oprindelige tanke. Den moderne opfattelse er at indvidernes såkaldte selvrealisering er hævet over hensynet til samfundets baseren sig på familierne som kernen. Den gamle tanke var den stik modsatte: Familien var alfa og omega for samfundet.



Undertiden anføres det som argument imod folkekirkens fastholdelse af det gamle synspunkt og det afledte vielsesritual at kirken jo på mange andre punkter er blevet mere frisindet og har lempet dogmerne efter nutidens krav, fordi samfundet ganske enkelt har ændret sig så meget at det forekommer meningsløst at opretholde gamle normer. Kristenheden er jo forlængst gået væk fra jødedommens omfattende og detaljerede kodex for almindelig livsførsel og fx overladt det til sundhedsmyndighederne at afgøre om bestemte spiselige dyr er rene eller urene. Og selv i spørgsmålet om kvindelige præster har man taget konsekvensen af ligestillingen mellem kønnene og opgivet den gamle, dogmaticerede mandsdominans.

Men hvad ægteskabet angår er sagen lidt mere kompliceret, fordi det er vanskeligt at komme uden om enhver sammenhæng mellem køn, familie og samfund. Det er i forvejen et problem at kvinder i de velstillede vestlige lande har fået en lav fødselsrate fordi de vejer uddannelse, karriere og penge højere end familiedannelse og formering, mens kvinder i de fattige lande fortsat føder langt flere børn end godt er for dem selv og samfundsudviklingen.

Det afgørende for den aktuelle problematik her i landet bør dog være selve arten af forholdet mellem ægteskab og hellighed. Og her må der simpelthen konstateres et skred i folks opfattelse.

Det hellige betyder mindre og mindre i flertallets øjne og bevidsthed. Mange forbinder slet ikke noget med begrebet 'hellig', nogle betragter det endda som et decideret levn fra fortiden og ønsker det følgelig fjernet fra det offentlige rum - på samme måde som mange - inklusive fhv. statsminister Anders Fogh Ramussen - ønsker religion fjernet fra det offentlige rum. I intet af tilfældene forstår man eller accepterer man at religion og hellighed af dybdepsykologiske grunde er fundamentale begreber i kulturen, og kun kan ønskes fjernet fra det offentlige rum af folk der ikke aner at der er forskel på mytisk helhedstænkning og intellektuel begrebstænkning. Den første placerer det enkelte individ i en historisk sammenhæng der er langt større end det enkelte menneske. Den sidste gør det modsatte.



Hvad folkekirken i denne situation skal gøre med det aktuelle problem om vielse af homoseksuelle, må i princippet overlades til den selv (og det folketing der fastsætter rammerne for folkekirken, herunder overdragelsen af ret til kirkelige vielser). Og da der på en lang række områder også er sket et skred blandt folkekirkens præster med hensyn til opfattelse af kristendommen i retning af at de på humanitær vis overvejende betragter den som forsvarer af individets interesser over for magthavernes, så må det forventes, at skredet nok går videre til accept af de homoseksuelles ret til kirkelig vielse. Hvis flertallet i folketinget følger tendensen blandt præsterne, er det kun et tidsspørgsmål inden lovgivningen ændres på dette punkt. Men folketinget er lige så lidt repræsentantivt for befolkningen som helhed som præstestanden er, så ikke meget tyder på at en ændring af loven er lige på trapperne. Den vover folketingsmedlemmerne næppe på et tidspunkt hvor det kan koste afgørende stemmer!

Noget helt andet er det grundliggende problem der hedder forholdet mellem ægteskab og hellighed. Helt konkret drejer det sig om den forskel der er på kirkelig vielse og kirkelig velsignelse af homoseksuelle partnerskaber. Det er muligt at folkekirken efter beslutning i folketinget ændrer indstillingen til ægteskab til at være det samme som partnerskab, men i så fald ændrer folkekirken indstilling til sammenhængen mellem hellighed og familie.

Det er i denne forbindelse værd at minde om at den protestantiske kirke i sin tid afskaffede ægteskabet som et decideret sakramente. Det betød at ægteskabet ikke længere som i den katolske kirke både er en guddommeligt anordnet, symbolsk handling og et 'nådesmiddel' der formidler 'frelsen' på samme måde som dåb og nadver gør det. Ægteskabet er dog stadig i folkekirken forbundet med den hellighed der ligger i at parterne højtideligt lover at leve med hinanden 'i medgang og modgang' 'indtil døden skiller dem ad'. Men det er som bekendt let for ægtefolk at komme ud af ægteskabet igen, når de er blevet trætte af hinanden, og dette er jo igen mere og mere almindeligt i vore dage, fordi selvrealiseringen går over alt andet. Et ægteskab tages ikke længere som et livsprojekt, men som et delprojekt.

Grundliggende står striden derfor ikke om hvorvidt folkekirken skal slette forskellen mellem partnerskab og ægteskab, men om hvorvidt befolkningens flertal trods alle ønsker om frisind over for afvigere skal fastholde, at det gammeldags ægteskab både i og uden for de kirkelige og teologiske synspunkter i princippet har en dimension af hellighed og samfundshensyn der uanset menneskets individuelle svagheder og brist sætter det i en absolut særklasse, hvor det blotte partnerskab ikke synes at høre hjemme. Striden drejer sig med andre ord ikke blot om romantiske følelser eller om praktiske og juridiske konsekvenser, men om de dybest etiske hensyn. Og disse angår aldrig kun individerne, men samfundet og individerne set under evighedens synsvinkel.



Problematikken har tidligere været behandlet her på siderne - nemlig så langt tilbage som i august 2003. Og vi skrev dengang:

Vi er ikke blinde for, at homokulturen generelt kunne se ud til netop at være så fixeret på livsstil og æstetik, at den undertiden - ganske som den meste post-modernisme - fjerner sig ganske betydeligt fra den overordnede, religiøse ansvarlighed der her på siderne kaldes helhedsrealisme. Men netop de homoseksuelle der ønsker ikke blot kirkelig velsignelse, men registrering af partnerskabet i kirken - og i sidste ende decideret kirkelig vielse (registrering og velsignelse i et og samme ritual) - udtrykker i allerhøjeste grad ønsker om at påtage sig det overordnede ansvar for deres forhold.

Spørgsmålet er nu om de homoseksuelles egne ønsker kan forenes med befolkningens og folkekirkens.

Jan Jernewicz



Illustration af Bente Buck - jf. Kunstblade



Henvisninger:



Relevante artikler på Jernesalt:

Folkekirken er under pres  (8.8.03)

Folkekirken: Modsætningen mellem kvindelige og mandlige præster  (6.1.08)
Folkekirken: Jens Rohde udstiller Venstres manglende afklaring  (8.1.06.)
Folkekirken amatørfilosofisk besudlet
Folkekirken: Hvad er problemet egentligt med denne Grosbøll?

Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)

'Jernesalts 2009-filosofi'   med kapitler om:
Eksistensen
Mennesket  herunder afsnit om:
Seksualitet og Socialitet, ulighed og kønsforskel

Rubrikken: Replikker



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal